mandag den 3. december 2012

Rubinsteiner - En flødekage med sprut

Sprut er godt. Sprut i kage er dobbelt så godt! Så i denne søde juletid, hvor der skal hældes så mange kalorier indebords som overhovedet muligt, skyllet ned med masser ALKOHOL. Ja så dækker en rubinsteiner kage vist begge dele...

Igen en af disse meget klassiske kager, som tager en del arbejde at lave, der skal både bages wales, makronbund og laves hindbærmarmelade, du kan selfølgelig snude med makronbunden og marmeladen og købe den færdig, wales er du nok nødsaget til at lave selv.


Rubinsteiner

24 cm

1 makronbund - basis opskrifter
13 små wales boller - basis opskrifter
ca. 100 hindbærmarmelade
lidt rom til bunden

Rom-fromage
500 g piskefløde
100 g pst. æggeblommer
100 g flormelis
6 blad husblas
50 g rom

Piskefløde til pynt samt chokolade snirkler



Start ud med at lave wales bollerne efter opskriften, den kan evt halveres. Sprøjtes ud på en smurt bageplade eller med bagepair, de skal have størrelse som en 5-krone. De skal have ca 15 minutter.


Makronbunden laves også helt færdig som beskrevet i basis opskrifter, inden der begyndes på fromagen, eller køb en masse små og styk dem sammen.

Makronbunden stænkes lidt med rom og smørres med hindbærmarmelade.

Til rom-fromagen sættes husblas'en i blød, og fløden piskes til en letpisket skum.



Blommer og flormelis piskes til det bliver hvidt. Pisk længe.

Husblas fjernes fra vandet og smeltes i mikrovnen, hvorefter rommen tilsættes og røres ud så der ingen klumper er i.


Ægge snapsen blandes med husblassen/rom, hvorefter den vendes sammen med fløden. I starten vil den være meget let flydende, men lad den sætte sig stille og roligt, til den er til at smørre op. Hældes på makronbunden - gem en smule til wales - og smør den velvet op. Lad den sætte sig helt i køleskabet.


Walesbollerne fyldes med den overskydende fromage, og dybbes i chokolade.


12 af walesbollerne placeres rundt i kanten af fromagen, og en enkelt i toppen og pyntes af med flødeskum og chokolade.




5 kommentarer:

  1. Den ser super lækker ud :) Især de Walesboller....

    SvarSlet
  2. Den ser dælenme piv godt ud. Du kan virkelig det med kager !! Rigtig fine chokolade snirkler !

    SvarSlet
  3. Lækker og lige til at spise.....uhhhmmmm.

    SvarSlet
  4. fantastisk flot håndværk og sikkert utrolig lækker - den ku jeg godt ha lyst til at prøve kræfter med ... den er jo også et godt emne til en nytårsdessert

    SvarSlet
  5. Det er godt nok den flotteste Rubinsteinerkage jeg nogensinde har set!! Wauw!!
    Dejlig blog du har dig her iøvrigt :-)

    SvarSlet