mandag den 30. august 2010

Tarte au citron

Tarte au citron - det lyder bare lidt bedre end Citron tærte :)

Jeg skulles om tidligere skrevet, lavet et kagebord til min venindes 50års fødselsdag, og kun med opskrifter jeg ikke havde prøvet før, alt i alt et okay resultat, dog nåede jeg ikke at få det hele pyntet så meget som jeg gerne ville, men men... De SMAGTE alle sammen!


Citron-tærten vil jeg fortælle om først, simpelt, men lækker!

Tarte au citron


Bund
1 æggeblomme
1 knivspids salt
125 g mel
100 g smør
50 g flormelis

Fyld
2 dl citron saft = 2-4 citroner - alt efter størrelse
2 spsk citronskal
4 æg
4 æggeblommer
200 g sukker

Marengs
4 æggehvider
ca 400 g flormelis


Alle ingredienserne til bunde smuldres godt sammen. - don't over do it. Kun lige sammen til en fast masse. Lægges på køl i 2 timer.
Herefter rulles den tyndt ud og lægges i en gammeldags tærteform, hvor bunden kan tages ud, da tærten ikke kan vendes ud til sidst.
Bages ved 200 grader i 10 minutter, til skorpen er gylden. Lap evt huller med rester fra det der var skåret fra,
Fyldes piskes samen til en glat masse, hvor sukkeret er opløst og hældes i tærteformen.
Bages ved 125 grader i 30 min, til kagen er fast.
Marengsen laves ved at piske æggehviderne stive, og tilsætte flormeliset lidt af gangen, til det er helt fast og kan sprøjtes på den kolde tærte.
Brug grillen i oven med varsomhed for at brune marengsen.

fredag den 27. august 2010

Blade i chokolade

Der skal jo lige laves en smule pynt til kagerne på lørdag, og jeg har startet ud med at lave chokoladeblade.
Jeg må sige det tager nogen tid og tålmodighed at få lavet en del blade.

Det kræver en masse blade med god åring.
Chokolade og en smule olie.

Bladene vaskes, tørres og smørers derefter med en smule olie. Den smeltede chokolade males på, eller hvis man er fiks på fingrene og laver et lille kræmmerhus (kornet - som det hedder i fagsprog) og sprøjter chokoladen på i stedet.

onsdag den 25. august 2010

Trois Chokolat

Til på lørdag skal jeg lave kagebord til en 50 års fødselsdag, med 70 mennesker inviteret, og jeg har besluttet følgende 5 kager skal på bordet:
  • Hindbær snitter
  • Brunsviger
  • "Tiramisu" roulade
  • Citron tærte
  • Trois chokolat

Trois Chokolat-kagen har jeg endnu ikke prøvet, jeg fald tilfældigt over den inde på denne side, og skulle være en dessert kage, men den ser da MEGA flot ud!

tirsdag den 24. august 2010

Svære FORKORTELSER?

Kender i det, at man falder over en opskrift med en masse forkortelser? Jeg læste den anden dag følgende:

"... så har jeg lavet RKT og smurte op med IMBC og sluttede af med MMF..." ?

Der findes en masse forkortelser, og nu vil jeg dem til livs - og have opskrifterne med!
  • RKT - RiceKrispy Treat
  • IMBC - Italian Marenque Butter Cream
  • MMF - MarshMallow Fondant
Jeg forsøger nu at finde de bedste opskrifter og smide dem ind på min side Basis-Opskrifter.

Hvis der er flere forkortelser du undre sig over, må du gerne lige skrive, så finder jeg en forklaring eller/og opskrift :)

fredag den 20. august 2010

Køkken-tilbehør

HVORFOR er det at jeg ALTID lige finder et par småting i IKEA jeg ikke kan leve uden?
Jeg skulle jo bare lige kigge...

Men kom hjem med disse muffin-visketykker til køkkenet. De er jo kære...

lørdag den 14. august 2010

Isbjørn

Så der lige en top figur med en lille isbjørn!




Det var til Tristans 2 års fødselsdag. Desværre har jeg ikke noget billede af hele kagen samlet, så det må i forstille jer :)