Viser opslag med etiketten Kærnemælk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kærnemælk. Vis alle opslag

torsdag den 21. august 2014

Koldskål-fromage med jordbær-kompot

LOTTE STOPPER! Jo det altså rigtigt nok. 
Lotte er vores/var vores butiks-bestyr, og nu kvitter hun os bare, for at skride til Glasgow for at studere. Jamen så fuck hende, når hun ikke gider os mere. 
Ja okay, jeg kommer til at savne hende - vrede er bare nemmere at udtrykke end savn.

Jeg fik en sms imens jeg var på arbejde, at det var hendes sidste dag næste morgen. Jeg blev helt rørt indeni, og trist. Jeg måtte gør ET ELLER ANDET og det eneste jeg kunne finde på var en kage.

En lille kage, improviseret af delvist rester i køkkenet (igen) og lysten til "sommer" i en kage. Jeg VED Lotte ikke tager det som en negativ ting, at kagen er delvist rester. Hun er så cool... 



Koldskål- og jordbær lagkage

20 cm diameter.

Lyse lagkagebunde med vanilje basis opskrifter

Jordbær kompot
200 g jordbær frost
1 stang vanilje 
1 blad husblas
30 g vand
75 g sukker

400 g friske jordbær

Kærnemælkskoldskål-fromage 
250 g piskefløde
500 g kærnemælk
2 æggeblommer
1 tsk vaniljesukker
90 g sukker
5 blad husblas
Saft af en citron

FØRST: Laves lagekage bundene. Der kan læses på basis opskrifter hvordan jeg laver lagkagebunde. Når de bage, lægges de sammen med sukker og venter på at kagen skal lægges sammen.

Derefter: Laves jordbær-kompotten. Den skal nå at køle lidt af...


De frosne jordbær, vand, sukker og korn+ stang fra en vanilje, koges op og koger ind i 10 min. Når det er kogt sammen, fiskes vaniljestangen op og det hele gives lige en tur med stavblenderen så det bliver en dejlig pure. Et husblas som har ligget i vand og er blødt, dumpes i den varme pure. Lad det stå og køle.



En kagering lægges en lagkagebund nederest og ca halvdelen af jordbær-kompotten fordeles derpå.
Jeg har lagt lagkagebund i siderne, simpelhen for at få mere mere fylde til kagen og holde kagens facon, når den smøreres op.


Skær også halvdelen af de friske jordbær og fordel dem på kagen. Stil den i køleskabet imens du laver fromagen.


Til kærnemælkskoldskål-fromage (puha laaaangt tungt ord at sige) piskes æggeblommer, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt. I en anden lille skål lægges husblas i blød i koldt vand.


Piskefløden piskes til en let skum, så den er blød at røre rundt ved, som den ses øverst.

Citronen presses i en skål og saften varmes op i mikrovnen, til den er lun og den udbløde husblas, dumpes deri og smeltes sammen med. Tag nu og bland en spsk af kærnemælken, i citron-husblas blandingen. Sådan ca til der er kommet ca. 2 dl oveni. På den måde temperes husblassen, så den ikke kommer til at lave små vingummi-bamser i fromagen.

Rør kærnemælken samme med æggesnapsen, og vend derefter citronsaften deri. 


Fordi at kærmemælkens blandingen er SÅ flydende, kom jeg det i køleskabet og holdte øje med det, til det havde en rå-creme konsistens, og vendte derefter med den letpiskede flødeskum.

Man skal gøre det forsigtigt og det hele er meget flydende, men for at bevare lidt luft deri, skal det vendes rundt. 


Første lag i kagen er halvdelen af kærnemælkskålskålsfromagen lag forstigt ovenpå jordbærrene, hvorefter en lagkagebund lægges på igen.


Den smøreres med den resterende jordbær-kompot og de snittede jordbær, før den resterende fromage hældes forsigtigt henover. Slut af med en lagkagebund på toppen.


Lad kagen stå i køleskabet til den har sat sig. Min stod i 5 timer før jeg smurte den op med vanilje-smørcreme og overtrak den med marcipan.


De grønne farver samt "Lotte" er malet på med pulverfarver+ en smule gin. Jeg bruger en klar alkohol, da den fordamper hurtigt og kun farverne bliver tilbage på kagen.

søndag den 18. maj 2014

Koldskål - med hyldeblomst og lime

Så det sgu da sommerklassiker så det basker. Ja det ikke ligefrem kage (eller brød) men det lækkert og let!

Jeg har ALTID været vild med koldskål, og har fra helt fra barn "bare" fået det med æg, vanilje og et TONS sukker. Ej det måske lidt overdrevent, men i hvert fald så sødt at diverse tandlæger havde mareridt om at ordne mine tænder efter sådan en sommer.

Anyways! Jeg opgradere lidt den klassiker med hyldeblomst (fordi det elsker jeg) og lime erstatter citron. Desuden fandt jeg A38 med hyldeblomst på bud da jeg var ude at handle, og brugte den i min koldskål.



Koldskål med hyldeblomst og lime


1 l kærnemælk
½ l A38 med hyldeblomst
½ dl hyldeblomstsaft
60 g sukker
1 stang vanilje
2 lime
4 æggeblommer




I bedste Blomsterberg stil, skrabes korne fra vaniljestangen ud sammen med en smule af sukkeret. Kun de tomme stænger kommer tilbage i mit store glas jeg har stående med sukker.


Kornene kommes sammen med resten af sukker, blommer og lime i en skål og piskes med en håndmikser til det er skummende og sukkeret er opløst.



Tilføj kærnemælk, A38 og hyldeblomstsaft og rør det sammen. Hvis du ikke lige bruger A38 med hyldeblomst, skal der mere hyldeblomstsaft i. Det må der smages frem til.


Jeg serverede det med friske hindbær og mango stykker! Næste plan er at lave kammerjunker med klassiske med kardemomme, en rosmarin-vanilje og en variant med jordbær-lakrids.


tirsdag den 7. maj 2013

{ Blåbær dessert kage} Blåbær- og kærnemælk fromage med crunch

Tak for alle stemmerne! Min vote-boks gik dog helt amok, og opdaterede hver time, så jeg ikke kunne se det endelige resultat. - verdammt!

Jeg skrev lidt sammen med værtinden og hun syntes at det skulle være kærnemælk fromagen, OG SÅDAN BLEV DET. Grape-frugten er dog slet, slet ikke afskrevet, der ligger 4 grapefrugter ude i køkkenet, som hun venter på at blive til lækker, lækker kage. Brownie med is og appelsin-kaviar må jeg se om jeg kan få klemt ind sidst på måneden.

Kagen her mindede ret så meget om cheese-cake, og det var den brede skare af kollegaer også enige om. Det må være en cheese-cake light? Uden der er noget som helst "light" over den med creme frise og fløde mængde der er i.



Blåbær- og kærmemælk fromage med kiksebund

24cm kagering

Kiksebund
125 g smør
300 g kammerjunker

Kærnemælk fromage
75 g sukker
3/4 dl vand
4 æggeblommer
1 æggehvide
6 blade husblas
2 dl kærnemælk
2,5 dl cremefraiche (mindst 18, gerne 38 pct.)
1,5 dl fløde, pisket til flødeskum

Blåbær pure til blåbær fromage + gele
250 g blåbær - evt frost
75 g sukker
½ vaniljestang
3 husblas
+1 blad til gele

150 - 200 g frisk blåbær



Kiksebunden laves først, fordi den skal på køl. Let smeltet eller bare blødt smør, blendes sammen med kammerjunkerne til det sandet.



Fordel kiksemassen i bunden af formen. Tryk den godt sammen med hænderne, jævnt ud over det hele. Stil formen i køleskabet.




Blåbærene fra frost og sukkeret, samt vaniljestang kommes i en kasserolle og koges sammen. Når det er varmt, fiskes vaniljestangen op og det hele blendes.
Det sigtes i to skåle. 1 med 50g som skal være til gele på toppen, og den anden med 200g som er til fromage, det overskydende som er sigte fra, smides ud.



Kog sukker og vand til en let sirup så den lige begynder at tage farve, og lad det bruse lidt af. Æggeblommer og hvide piskes sammen imens den varme sukkerlage piskes langsomt i æggene. Det skal gå langsom så æggene ikke bliver "spejlæg".

Læg husblas i lidt koldt vand til ’vingummikonsistens’.



1 dl af kærnemælken tages fra, den resterende kærnemælk og creme fraise blandes sammen i en skål. Æggesnapsen blandes sammen med kærnemælken og piskede piskefløden vendes forsigtigt deri.



Blåbærpure med 200g, varmes let op og 3 blad husblas smeltes deri. Dertil kommers 100 g af kærnemælk-fromagen sammen med og det vendes sammen.



Kiksebunden som har stået på køl tages ud og friske blåbær drysses hen over og blåbærfromagen ligeså - jeg fandt IGEN friske bær, så forsøgte mig med frosne. Lad den stå i køleskabet til den er fast.



Den 1dl kærnemælk der blev taget fra, varmes let op sammen med korn fra ½ vaniljestang. 6 blad husblas smeltes deri, og det blandes sammen med den resterende kærnemælk. Den hældes ovenpå den fatse blåbærfromagen og stiles på køl.



Går kærnemælkfromagen har sat sig, laves top geléen. Skålen med blåbær bure der tilbage, varmes let i mikrovnen, og dertil tilsættes 1 blad husblas som har ligget i blød i koldt vand.



Rør det ud til det er smeltet, og tilsæt derefter 50 g vand og rør det sammen. Hældes forsigtigt ud over fromagen og stil den på køl igen.




Efter denne sommer-dessert, kommer jeg til blog challengen

(Nr.3) "Hvad lavede du i dag"


Jeg vælger så at fortælle om i går, som var dagen hvor jeg i kast lige fra morgenstunden, og det var så den overstående kage der tog det meste af tiden.

Jeg har virkelig dårlig soverytme for tiden. Jeg sover IKKE særlig roligt, og vågner stadig med meget uro i kroppen. En løsning er at tælle får. Det virker aldrig for mig. Imens de uldne får hopper over plankeværket, skiftes kroppen ud med kage. Stille og roligt, forsvineder hoved, ben og hale, og det eneste jeg ser jeg bare forskellige kager hoppe over et hegn, hvor jeg så tænker hvilke slags kager, og til sidst sidder jeg bare og skriver opskrifter natten lang. Måske en flaske whisky ville virke, men så skal der vist også en ny lever til inden længe.

Natten til mandag var ingen undtagelse overhoved med manglende søvn, klokken var omkring 4 før sofaen trængte sig på. Lad og doven som jeg er når jeg opholder mig hos min mor, vågnede jeg da solstrålerne begyndte at ramme mit ansigt. Vendte mig om og sov videre.



Da jeg så endelig stod op og fik øjne, skulede ondt til katten som bare troede min hamster skulle være hendes næste måltid. Kradsede jeg ned på et stykke papir hvad jeg manglede til kagen. Handlede i den lokale Brugs med hår der lignede noget en fedte-mad havde været i nærkam med.

Svinede HELE køkkenet til imens jeg krearede kagen og knipede billeder i mellemtiden. Da det kun var den sidste gele på toppen der manglede, tog jeg bad. Bare for at gøre kollegaerne den tjeneste.

Alt i alt kom jeg en time for sent, men det slet ikke unormalt for mig - casual late. Alle sad udenfor og grinede i aften solen, imens jeg kom spankulerende i sommerkjole og vinter boots, og balancerede med kage i hånden, kravlede over plankeværeket og blev blændet af solen.

Lidt for sort grill-mad og enkelte øller blev skyllet ned, efterfulgt af kage. Det hele sluttede af med jeg sagde farvel til dem alle sammen og sad sammen med værtsparret og så film, inden jeg smuttede over til min egen lejlighed, for at indhente alle de timer jeg ikke havde fået dagen før.