Viser opslag med etiketten Butterdej. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Butterdej. Vis alle opslag

lørdag den 25. april 2015

{ Æble-roser } i butterdej og med marcipan

Jeg kan se på Instagram at jeg bestemt ikke er den eneste som er faldet for disse små søde æble-roser! Jeg så en video på FaceBook, men bestemt mig for at lave dem liiiiidt anderledes.
Jeg ved af erfaring at butterdej ikke er en særlig sød dej, og jeg ved at æble i sig selv ikke smager sødt nok igennem, og derfor besluttede jeg de skulle "spices" op med lidt marcipan-remonce. Marcipan-æble er altid et hit!


Jeg har en del gange fået pakker fra Odense Marcipan (ligesom 100-vis af andre med madblog's), men har ikke været særlig god til at bruge dem. De blevet brugt, men ikke skrevet om eller taget billeder af - men her kunne de jo bruges.

Jeg har lige trosset mine principper, og købt mig noget færdig butterdej hos Dagligbrugsen, den ferske som er til at finde i kølemontren. Ikke at det nogensinde bliver min favorit! Næste gang vil jeg heller gå til min bager og spørge ham, om han har et lille stykke jeg kan købe, for det her er der ingen "puff" i! Ingen rullelag. Sorry guys, det altså ikke liiiiige mig... Når man først har fundet ud af hvad kvalitet er, så det svørt at få tilbage igen.
Men... Søde blev de da. Filo-dej kan være det som jeg prøver næste gang!



Æble-Roser

ca. 10 stk - bagetid: 35-45 minutter v. 175*C 

1 købt færdig, fersk butterdej
ca 3 æbler
1 citron eller lime
Evt. kanel

Marcipan remonce
50 g marcipan
50 g sukker
50 g smør



Remocen er let at lave, og der skal ikke så meget til. 
Jeg har fået tilsendt en pakke af Odense Marcipan og skal derfor markere indlægget som sponsoret. Og jo, jeg kan godt lide Odense Marcipan produkter, og køber faktisk deres produkter - nogle af dem! Andre total skod ting de finder på, tænker jeg "What the...?" (Mor siger at det ikke er nødvendigt at bande så meget, så jeg stopper lige mig selv)
De har/haft fx marcipan med banan-smag? Eller jordbær-smag? ... Der bare nogle ting, som ikke skal være kunstige.

At lave en marcipan remonce er nemt:


Marcipanen æltes godt sammen med sukkeret, og derefter tilføjes smør. Jeg har bare lige gjort det med håndkraft, da det er så lille en portion.


Så du ender op med sådan en dejlig snakset portion.


Æblerne skæres i tynde skiver. Æblerne må meget gerne være røde indeni, så som Discovery eller anden slags. De havde dem desværre ikke da jeg handlede, så det blev disse.


De lægges i en skål og overhældes med en gang kogende vand og saften fra en citron. Lad dem stå nogle minutter til de bløde. Syren fra citronen gør at de ikke bliver brune.
Når æblerne er bløde, hældes vandet fra.


Butterdejen skæres ud i strimler. Jeg skar i 3 stykker, hvilket jeg kan se var for stort, så 4 eller 5 kan det sagtens være. Jeg fik 10 blomster i alt.


Remonce lægges på i et tyndt lag (gerne lidt tyndere end mit, da de ellers har svært ved at bage færdig), og derefter æblerne som overlapper hinanden. Der kan med fordel drysses med lidt kanel, hvis man er til det.


Butterdejen lægges henover og roserne rulles sammen.


Jeg har en masse små silikoneforme, og det var oplagt at bruge dem til disse små roser.


Bages ved 175 grader i ca 30-45 minutter ved varmluft. Man skal til dem, og ser om butterdejen er færdig.


Kan serveres som en lille dessertkage til is eller andet. Drysses med flormelis lige inden de serveres.

søndag den 23. januar 2011

Gåsebryst

Det lige tid for alle de klassiske flødekager, så her er endnu en: Gås-bryst.
Der er forskellige måde dern laves, hos mange bagere får man den nu med lagkagebund og hindbær marmelade, men den helt orginale er med butterdejsbund og sveskemarmelade.


Opskrift til en stang (10 stk.)
Butterdej:
1000 gram hvedemel
600 gram vand
5 gram sal
500 gram magarine/smør.
Fløde: 250 gram
Kogecreme: 1 portion kogecreme fra basis opskrifter
Marcipan: 2 x opskrift fra basis opskrifter
Chokolde og frugt til pynt
-------------------------------------------------------------------------
Fremgangsmåde
-------------------------------------------------------------------------
Butterdej:
Alle ingredienserne blandes, undtagen margarinen.
Dejen køres lind. Dejen bankes ud til en kvadrat og det samme med margarinen, dog lidt mindre.
Dejen pakkes uden om margarinen.
Pakken rulles på rullebordet, og foldes 1x3, derefter drejes 1/4 og rulles dereftre 1x4.
Dejen hviler i ca. 30 min og rulles ud igen og gentager proceduren med at foldes 1x3, frejes 1/4 og rulles derefter 1X4.
Hviler igen 30 min.
Dejen rulles ned på 2,5 og hviler igen.
Dejen prikkes med en gaffel, for at sikre en jævn hævning og deles i 5 stykker.
Bages ved 220-230 grader i ca. 20-25 min.

Fremgangsmåde på gåsebryst
En stang butterdej, smøres med sveskemarmelade.
Fløden piskes til skum.
Kogecreme røres glat og der sprøjtes to streger flødecreme i midten og en ovenpå.
En streg flødeskum i hver side af cremen, til sidst sprøjtes der tre streger flødeskum så det ”dækker” cremen. Glattes med en palet til en trekant.
Den overtrækkes med marcipan der er rullet tyndt ud.
Marcipanen skæres til.
Stangen skæres i 10 lige store stykker, eller ca 5 cm stykket plejer at være passende, og pyntes med frugt og chokolade pynt.