mandag den 14. december 2015

Chokolade salami - Jule-konfekt

Nu det altså ikke sådan noget med at komme blod eller kød i en chokoladesovs, det er rent juleslik, som faktisk minder en del om kiksekage.
Hvis du skal være ekstra jule-tamtam i den, kan du tilsætte lidt julekrydderier. Jeg kan lide den all-natural, og gå rundt og skære små bider hele dagen. I ved jo godt at alt i december måned, som ikke spises på en tallerken, det tæller ikke i kalorie tabellen!


Chokolade Salami

1 stk

150 g mørk chokolade
60 g smør
150 g nødder - usaltet
50 g kiks 
Flormelis



Jeg havde lidt forskelligt i skabet, som bare blev en del af min salami. Tuc-kiks giver en let salt smag, som er rar uden den er alt for salt. Så var der også en pose blandet usaltet nødder.



Smør og chokolade smeltetes sammen, til chokoladen er helt smeltet.



Knæk kiks i stykker og hæld nødderne i. Bland det godt rundt og stil det i køleskabet i 10-15 minutter, til det kan formes med hænderne.


Hæld det ud på et bagepapir og form det til en pølse. Rul bagepapiret stramt om og tryk det fast sammen.


Sno enderne sammen, så det bliver helt fast. Læg den i køleskabet.


Når den er fast, tages den ud og en spsk eller to flormelis gnides på. Lad den stå ude og skær skiver af den.



søndag den 6. december 2015

Elsa Kagen - part 2

Julen er den travleste og skønneste tid på året! Og i år har jeg været i julestemning helt siden starten af november. Jeg er JULE-FORELSKET! Normalt er julen en dejlig tid, men i år er jeg altså FORESLKET i julen, og har lyst til at gå helt amok i julepynt.
Jeg har ikke nået en masse kager, men nøjes med alle andres jule-krims-krams og historier.
Jeg læser dagligt Madam Sif som skriver om de juletradioner vi har. Spændende læsning! Altså set fra et helt vildt nørdet synspynt - og det jeg jo. Nørd.

Hun er lige så glad for Den Gamle By som jeg er. Jeg besøgte Den Gamle By for første gang her et par måneder siden, og blev helt glad. Jeg brugte ALLE fem timer (som var det parkeringen tillod) på at gå rundt alene for at se og læse alt det jeg kunne nå. Senere tvang jeg hr.kæreste med og vi brugte 
FEM timer deroppe med at se alt det gamle julepynt og stemingen. Jeg overvejer om jeg kan nå en dag mere?

I alt det her jul, kiggede jeg på alle de blog-indlæg jeg havde liggende halv-færdige, og der lå et halvfærdig Elsa billede forsøg. Jeg ville lige dele, så det ikke gik til spilde i skraldespanden. Den første halvdel ligger HER og er ansigtet.
Det jo en lille smule jul. I hvert fald sne og frost.





Ligesom med ansigtet, klippede jeg stykket ud til halsen og lagde dem på den udrullet fondant og skar til. Formede med fingrene for at markere halsen og kravebenet.

... Det samme gjort med kroppen og  blusen...



Modellere hånden - det syntes jeg var vildt svært! Faktisk det sværeste - og sæt den fast, samt sjalet flippes over og skær det til.


Med lidt pulverfarve i forskellige blå, blandet op sammen med en lille smule gin (fordi det stod der en masse af i skabet, det skal være klar sprut) og malede små nister på kjole stykket.

Det lyseblå af kjolen er malet over med gin og drysset med glitter.


Håret er samlet af enkelte stykker, og lagt sammen så det ligner en fletning.


Da hun var færdig, blev hun overførst til kagen.


Lidt ekstra sjal blev lagt på, til at skule armen, og et par sne-fnug blev lagt på.





søndag den 11. oktober 2015

{ Kaffe-karamel mousse kage } med brændte mandler og glaze

Denne kage kræver PLANLÆGNING og masser af tid i køkkenet. Den kan ikke lige overståes på en formiddag.
Jeg lavede den til GLAD af dage - mæt af KAGE for lige knapt et år siden. Jeg lovede at give opskriften videre og.... Hvad er det man siger... Bedre sent end aldrig? Så her er den.




Mandel dackoise
95 g æggehvide
35 g sukker
105 g mandelmel
35 g florsukker

Karamel creme
50 g sukker
15 g vand
160 piskefløde
1 tsk vanilje ekstrakt
60 g æggeblommer
1 blad husblas
1/4 tsk salt

Brændte mandler
100 g mandler
50 g sukker
15 g vand

Kaffe-mousse
80 g stærk brygget kaffe
20 g sukker
55 g æggeblommer
2,5 blad husblas
100 g mælkechokolade
175 g pisket flødeskum
25 g italiensk marengs (æggehvide-sukker)

Glaze
100 g fløde
150 g sukker
175 g glukose sirup
90 g vand
10 g gelatine pulver
50 g kakao

Chokoladepynt

Bunde
Mandel dackoise laves ved at piske æggehvide og sukker til en marengs. Mandelmel og florsukker blandes sammen og vendes i marengsen.
På et bagepapir tegnes to cirkler på 17 cm i diameter og dejen fordeles på de to og smørers ud i et jævn lag.
Bages ved 180*C i  10-12 minutter.


Karamel-creme
Den legeret karamel-creme som skal ligge som en kerne inde i kaffe-chokolade moussen, skal laves nogle timer i forvejen, da den skal fryses inden den placeres inde i kagen.

En kagering på 16cm i diameter, beklædes med husholdningsfilm, så den slutter helt tæt og indevendig smøreres den let med olie.

I en kasserolle tilsættes sukker og vand. Varm det til det får en let gylden farve og tilsæt derefter fløden lidt af gangen. Det vil sprøjte en smule, så pas på!
Æggeblommerne tilsættes vaniljen og piskes sammen. Langsomt hældes den varme fløde i æggeblommer, her piskes grundigt. Når ca 1/2 af den varme fløde er i æggeblommerne, kommes det hele i kasserollen med fløden og den varmes langsomt op igen under konstant omrøring. 

Den må IKKE koge, men ligge under kogepunktet. Hvis der piskes konstant, kan man se at de små bobler begynder at forsvinde og cremen bliver tykkere, tag den så af varmen. Tages af varmen og tilsættes salt og husblas.

Hældes i kageringen på 16cm og stilles i fryseren.

Brændte mandler
Hvis du ikke køber dem, kan de hurtigt laves i mikroovnen. Sukker, vand og mandler blandes i en skål der kan tåle høj varme. Sættes i mikroven ved højeste temperatur. Efter nogle minutter skulle det gerne karamelisser. Rør det rundt med en ske og sæt det tilbage et par minutter.
Pas på det ikke brænder i midten.
Når vandet er fordampet, og er kun er karameliseret sukker og mandler, rør da rundt i mandlerne til sukkeret krystallisere rundt om mandlerne. Bred dem ud på et bagepapir og lad dem køle af.


Kaffe-mousse
Bryg en kop god stærk kaffe og brug 80 g..  Æggeblommer og sukker blandes sammen, og den varme kaffe hældes i. Det kommes i en kasserolle og varmes op under konstant omrøring til det legeret (82*C) eller til det tykner hvis du ikke har et termometer.

Når fløden-æggecremen bliver tyk, lækker og legertet, hældes den over chokoladen, igennem sigten, for at undgå evt små æggeklumper kommer med. Piskes til chokoladen er helt smeltet og ud i cremen.
Stil den på køl.


I to andre skåle piskes en marengs - det let med hånden så lille en portion - 15 g æggehvide og 15 g sukker - piskes til en tyk sej marengs.
I den anden piskes fløden til en let skum.
En lille portion af kaffe-cremen tages fra og varmes op igen. Husblas som har ligget i blød 10 minutter, smeltes deri. Det blandes sammen med resten af kaffe-cremen.
Vend den pisket fløde og derefter marengs deri.

Glaze
Der et helt indlæg hvor jeg kun har skrevet om denne glasur; her 

Samling
En mandelbund lægges i en kagering på 18 cm i diameter med kagefilm i kanten. En smule af chokolademoussen smørers på og de brændte mandler hakkes groft og drysses henover og den sidste bund presses ned så de ligger klemt sammen.

Den legeret karamel-creme tages ud af fryseren og placeres på midten af kagen. Hæld kaffemoussen henover. Sørg for den kommer godt op og ned af siderne og smør toppen helt glat. Lad den sætte sig i køleskabet et par timer. Frys den derefter 1,5 time, til den er frosen på overfladen.

Glazen varmes op til 30 grader. Kagen placeres på en sokkel eller en skål, og glazen hældes henover. ELLER drys den med kakaopulver i stedet for glazen.

søndag den 4. oktober 2015

Key Lime Pie

Originalt er Key Lime Pie lavet med små Key Limes - en lime som er halv størrelse af den almindelige lime. Det svære at finde i DK. Hvilket var derfor jeg brugte den "normale" Persian lime, som man ofte finder i supermarkederne. Det smager jo godt !

Helt rigtigt er det også en marengs der kommes på toppen, men jeg syntes at let pisket flødeskum er mindst lige så godt og knapt så sødt.

Og hvis det skal være helt, helt rigtigt, så er den originale tærte heller ikke bagt, men en reaktion der sker mellem den kondenseret mælk, æg og limesaft, som gør at det hele tykner.
Men hvad... Jeg kalder det stadig en Key Lime Pie, ligemeget hvad andre siger.



Key Lime Pie

20 cm tærteform med løs bund. 180 grader - 15 min

Crust:
175 g digestivekiks
25 g sukker
100 g blødt smør

Fyld:
1 dåse kondenseret mælk (397g)
1,5 dl limesaft (4 lime)
Skal af to lime
6 æggeblommer

Pynt:
2,5 dl piskefløde
Limeskal



Crust
Kiksene og sukkeret knuses sammen til det smuldret. Tilsæt blødt smør og bland det godt.



en form på 20cm i diameter med løs bund, spredes kiksebunden jævn ud og op af kanterne. Brug evt et glas eller kop med flad bund, til at jævne det ud med. Stil i køleskabet imens du laver fyldet.



Fyld
Æggeblommer og skal fra 2 lime piskes godt sammen. Den kondenseret mælk og limesaft blandes med i. Hele herligheden hældes i tærteformen med kiks.




Bages i ovnen ved 180 grader uden varmluft, til den er fast. Ca 15 minutter,
tages den af formen og lad den blive kold på køl indtil den skal pyntes.

Pyntes af med flødeskum og limeskal.


torsdag den 10. september 2015

{ Georgine lagkage } fløde med fløde på

Dette indlæg startede jeg i 2012! Jeg fik bare aldrig lavet det færdig... HVordan kan det egentlig lade sig gøre? At glemme så meget kage?
Georgine-lagkage, som flere gange (da jeg gik i skole) blev kaldt Olsenbande-kage. En SUPER klassisk flødekage. F-L-Ø-D-E-kage. Masser af det. Det utrolig let kage, som sætter sig meget på røven.



Georgine Lagkage

Ø18cm

Lagkagebund med vanilje, ½ portion fra basis opskrifter.
110 g æg (2 store æg)
75 g sukker
55 g hvedemel
½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker

Kogecreme med vanilje, ½ portion fra basis opskrifter
125 g mælk
125 g fløde
15 g majsstivelse
40 g sukker
15 g æggeblomme
½ vaniljestang eller 1 tsk vaniljesukker

Makroner fra basis opskrifter
200 g marcipan
400 g sukker
2-3 æggehvider (100-140 g)
15 g hvedemel

Udover
Hindbærmarmelade
1 l. flødeskum


Lagekagebunde, kogecreme og makroner laves efter anvisningen, som ligger i basis opskrifter. Lagkagebunde laves i 3 lige store cirkler.
Vaniljecremen koges og stilles på køl tilså den er helt kold.
Makronerne bliver der lidt flere af end du skal bruge, men de kan altid gemmes i en æske til senere.


Den første lagkagebund smøres med et godt lag marmelade eller hindbær-syltetøj.
Den kolde vaniljecremen piskes igennem med et piskeris og vendes sammen med 3 dl flødeskum.

Fløde-cremen bruges halvdelen af ovenpå hindbærsyltetøj.


Herefter lægges en lagkagebund ovenpå, hvor lidt af makronerne knuses på og den smøres med den resterende flødecreme.


Den sidste bund lægges på, og smøres med et tyndt lag flødeskum på toppen, så den har en glat overflade. Den kan med fordel stå et par timer i køleksabet i kageringen, så sætter den sig og bliver nemmere at decore med flødeskum.


Med den resterende flødeskum pyntes kagen. Man kan gøre som man vil, men klassisk er et net på toppen og sprøjtet på siderne med en stjerne tyl.
Man kan pynte af med chokoladepynt eller lidt frugt. Her under kan ses forskellige pynt.






mandag den 24. august 2015

Æble-karamel veganer lagkage

Jeg har ALDRIG kendt nogen som er veganer. - men så mødte jeg Sarah. 
Sarah den helse-, dyre- velfærd og karma elskende person. Hun har et overlegen, selvstændigt udtryk. Jeg tænker hun minder sådan lidt om en diva kat, som går rundt med små lette poter, med et "Jeg går mine egne vegne"- udtryk. På den fine måde... Sarah er den menneske udgave af en sort pander. 

Jeg beundre, og så på den anden side slet ikke, syntes det veganer halløj er fantastisk. Fedt at kunne modstå "normen", og have holdninger til mad, velfærd og sundhed. Men det sætter også en masse begrænsninger. Hvilket ville være en udfordring efter som jeg er en kage-smør-fløde-elskende person som mig.

Jeg kender et par vegetare - bevares det jo ikke svært at lave kage til, men veganer er altså et meget længere et skridt. Der spises intet animalsk. Intet smør, ingen æg, ingen mælk og slet ikke FLØDE! Alt skal plante baseret. 
Selvom kagen er til en veganer, er den altså ikke stoppet med alt for meget "spelt mel". 

Det ikke en SYND at spise kage! Det kun en SYND at spise dårlig kage.


Æble - Karamel Veganer Lagkage

12 personer - 22 cm

Lagkagebunde:
250 g sukker
250 g hvedemel
250 g rismælk
20 g bagepulver

Karamel-creme mousse
200 g sukker
75 g vand
300 g rismælk
45 g majsstivelse
230 g soja-piske (1brik)

Æble kompot
1,5 kg æbler
2 vaniljestangen
0,5 citron

Pynt:
Soja-piskefløde
Kakao

Lagkagebunde er nemme nok. Bland det hele sammen. Pisk det med et piskeris, så der ingen klumper er.



I en form på 22cm, belagt med bagepapir, hældes 1/3 af dejen i. Det vil sige 250 g. Det ser ud som om det meget lidt, men det hæver en del.


Bag dem af et par omgange, ved 200 grader i ca 12-15minutter, til de lige er begyndt at tage farve.
Drysses med sukker og køles af inden de skal bruges.


1 kg æbler skrælles, skæres i stykker og koges i en gryde med en lille smule vand i bunden. Jeg bruger ikke sukker. Det ikke nødvendigt lige her, da det var søde æbler, men gerne en masse vanilje. Lidt citron smager jeg til med.


Koger det under låg en time eller sådan ca, ved svag varme, til æblerne er møre. Maser dem ud med en gaffel. Lad det køle af i køleskabet.
Vanilje-stængerne tages op. De resterende æbler hakkes jeg fint og blandes i mosen (næste gang vil jeg nok gøre det groft).


Så laves karamelcremen. Det ret meget ligesom en almindelig kage-creme, dog uden æg.


Sukker kommes i en stor gryde, og den tænde for medium varme, til at det hele begynder at karamelisere. Det skal være godt mørkt i farven. Det skal blive brunt men ikke brændt. Det en hård fin balance, som man skal lære. 

Når den er mørk, hældes vand deri. Pas på det "sprutter" og bobler op. 
Lad vandet og karamel koge sammen, til alt karamellen er opløst i vandet. Tilsæt 150 g rismælk og kog det sammen.

I en lille skål røres 150 g rismælk op med majsstivelse, det hældes i gryden med karamel. Der røres konstant  med piskeris indtil det er tyknet. Det hældes i en ren skål og dækkes med film. Silles i køleskabet til det helt koldt.




En pakke soja-piske-fløde piskes til skum, og den kolde karamel-creme piskes lige igennem, inden den vendes sammenmed soja-fløden, så det bliver en lækker lysebrun farve..



Samling: En lagkagebund lægges på et lagkagefad, og rigeligt æblemos kommes derpå, til du syntes det nok. Evt nogle æbleskiver, hvis du har nogle. Resten af mosen gemmes og ædes med masser af kold flødeskum af ikke-veganere.
Halvdelen af karamel-moussen fordeles henover. Det gentages så en gang mere; bund, æble og karamel. Slut med en bund på toppen.


Jeg pyntede af med et tyndt lag karamel-mousse på toppen og siden smurt op med soja-piske-fløde og et drys kakao.