Originalt er Key Lime Pie lavet med små Key Limes - en lime som er halv størrelse af den almindelige lime. Det svære at finde i DK. Hvilket var derfor jeg brugte den "normale" Persian lime, som man ofte finder i supermarkederne. Det smager jo godt !
Helt rigtigt er det også en marengs der kommes på toppen, men jeg syntes at let pisket flødeskum er mindst lige så godt og knapt så sødt.
Og hvis det skal være helt, helt rigtigt, så er den originale tærte heller ikke bagt, men en reaktion der sker mellem den kondenseret mælk, æg og limesaft, som gør at det hele tykner.
Men hvad... Jeg kalder det stadig en Key Lime Pie, ligemeget hvad andre siger.
Key Lime Pie
20 cm tærteform med løs bund. 180 grader - 15 min175 g digestivekiks
25 g sukker
100 g blødt smør
Fyld:
1 dåse kondenseret mælk (397g)
1,5 dl limesaft (4 lime)
Skal af to lime
6 æggeblommer
Pynt:
2,5 dl piskefløde
2,5 dl piskefløde
Limeskal
Crust
Kiksene og sukkeret knuses sammen til det smuldret. Tilsæt blødt smør og bland det godt.
I en form på 20cm i diameter med løs bund, spredes kiksebunden jævn ud og op af kanterne. Brug evt et glas eller kop med flad bund, til at jævne det ud med. Stil i køleskabet imens du laver fyldet.
Fyld
Æggeblommer og skal fra 2 lime piskes godt sammen. Den kondenseret mælk og limesaft blandes med i. Hele herligheden hældes i tærteformen med kiks.
Bages i ovnen ved 180 grader uden varmluft, til den er fast. Ca 15 minutter,
tages den af formen og lad den blive kold på køl indtil den skal pyntes.
Pyntes af med flødeskum og limeskal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar