fredag den 19. februar 2010

Hjemmelavet nutella

Jeg skrev igår om at jeg skulle lave fødselsdags middag til min kære veninde, hvor JEG skulle stå for maden! Og ved I hvad? Det gik sgu meget godt! Efter en hurtig planlægning inde i hovedet, kom jeg frem til en menu der så således ud:

  • Forret - Tigerrejer med hvidløg
  • Hovedret - Chili-hvidløgs tyndsteg, med hasselbagtte kartofler + grønt
  • Dessert - Cokoladelagekage med abrikos + kaffe
  • Morgenmaden: Hjemmelavet boller, syltetøj, blødkogte æg, appelsinjuice, samt hjemmelavet nutella!
Jeg er en studerende pige - det vil sige fattig - som gerne vil imponere vennerne med min kogekunst, men samtidig er jeg ikke en ørn i et køkken, jeg er DOVEN, så ikke nok med det ikke skulle koste alverden, det måtte heller ikke skulle overvåges og tage alt min tid! Perfekt med disse retter!

Grunden til nutellaen skulle være hjemmelavet, er fordi min venindes kæreste har en FORKÆRLIGHED for nutella, så jeg ville prøve at lave min helt egen hjemmelavet nutella, -for at imponere dem begge! Det lykkedes da også! både aftensmaden og morgenmaden :)

Hjemmelavet nutella!

125 g hasselnødder
75 g mørk chokolade
75 g nugat
50 g blødt smør
1 spsk honning
1,5 dl fløde

Chokolade og nugat smeltets i mikroovnen, imens ristes hasselnødderne på en pande til de har lidt farve, hvorefter de hakkes eller blendes i en foodprosesser - gerne fint, det giver det bedste resultat!
Bland derefter hasselnødderne med smør og honning - jeg plejer at smelte smørret og honningen også i mikroovnen og derefter komme hasselnødderne i. Rør chokolade- og hasselnødde blandingen sammen, hvorefter fløden kommes i og røres godt sammen med.

Kan fordeles på glas og og holder sig lige så til flødes udløbsdato (ca 3 uger)

torsdag den 18. februar 2010

Nigella Lawson

Kender i det, at intet bliver som man forventer? For at når man er rigtig bitter, sur eller ked, er der de bedste valgmuligheder: chokolade, sprut, mad eller tøj!


Jeg har vist gjort lidt af det hele de sidste par dage, jeg har spist bunker af alt for meget chokolade, drukket lidt for meget sprut, spist lidt for meget og brugt lidt for mange penge på tøj - til det i forvejen alt for overbooket skab!

Det slet ikke godt, da det er nu hvor jeg skal til at spare, hvor jeg skal ud og kigge på ejerlejlighed. Jep, jeg har nemlig besluttet at jeg vil til at købe mig noget inde i byen, inden priserne begynder at stige for voldsomt igen, og jeg alligevel skal flytte derinde i 3 års tid, hvor jeg er i lære, kan jeg lige så godt investere i noget - jeg glæder mig allerede!


Udover det har jeg de sidste par dage været ude hos venner, veninder og kammerater fordi jeg har den filosofi med at: Dejlige glade mennesker: smitter! Så det håber jeg på, og indtil nu har det hjulpet vældig godt, jeg render rundt i en lille rus af forskellige glade mennesker omkring, og alt kun kan gå fremad fra nu. Og hvis de ikke liiiiige har tid til mig, sætter jeg mig og youtube’r min nye favorit kok Nigella Lawson - som jeg også lige har købt mig en bog med - og som er en GENIAL, intelligente og sjov kok, og mest af alt fryder hun øjet med alt at gøre det let, hurtige og lækrere mad! Som ingen tid tager at lave.


Det minder mig om, i aften skal jeg ud til min veninde og lave fødselsdags middag! Så i dag bliver det ikke nogen udtagelse med lidt for meget vin, mad og chokolade - lagkage skal der vel også til en fødselsdagsmiddag? Irsk kaffe? Lidt alkohol skader ikke... Hmm... Ingen forret regner jeg med, men hvad med hovedret? Argh... Ingen panik - måske kigge lidt i Nigellas bog + jeg også lige skulle ud og se, om jeg kan finde en passende kjole at tage på i aften... Så kommer resten vel nok... IKK?

fredag den 12. februar 2010

Læreplads!

Så sker der noget! En opdatering i frøken Louise's liv!
Efter 14 dages heftige syge med en influenza, hvor der mildest taget intet er sket ud over at jeg har set alt for meget til toilettes inderside, er der endelig kommet noget at skrive om i dag!

Jeg har været til samtale om kommende elev plads inde på det flotte Reinh. van Hauen som ligger inde på Frederiksberg!

INDEN samtalen, rendte jeg rundt herhjemme i panik, for at finde en printer der ville fungere sammen med min computer, tro om det lykkedes: NEJ!
Den stationære var gået ned, og vores alm. printer ville ikke sammenarbejde med denne, og heller ikke vores farve, så efter 1 times forsøg med at få printet en ansøgning, CV og personbeskrivelse ud, opgav jeg simpelthen og begav mig af sted mod Frederiksberg. Dagen var startet dårligt, og jeg tænkte at jeg nok heller måtte tage en taxa da jeg nåede til hovedbanegårde (når man er land-bums som mig, er KBH rimlig uoverskuelig!) - selvom jeg havde fået af vide hvad bus jeg skulle med, så var taxa den lette løsningen på første dag, så kom man jo heller ikke vor sent vel :)


Efter samtalen på 30 minutters tid, hvor jeg blev vist rundt i både bageriet og konditoriet, lagerrum, ekstra lagerum, fryserum, ekstra fryserum.... osv, hvilket var lidt af en labryrint, hvor Klavs - som er den 4. generation van Hauen -, han og jeg satte os ned og fik en lille snak, omkring hvad dette flotte bageri går op i!

Vidste du at:
  • At det er et bageri og konditori der udelukkende satser på kvalitet.
  • At alt brød og kager er forarbejdet og laves KUN i hånden.
  • Bruger INGEN former for mix eller tilsætningstoffer
  • En stor del er lavet af økologiske råvare
  • At der bruges ÆGTE smør i wienerbrødet
  • At der bruges ÆGTE vanilje i deres kager
  • At der bruges ÆGTE rom i romkuglerne
  • At der kun bruges ÆGTE chokolade

Listen er lang, og jeg kan kun anbefale alle at prøve, godt nok er det lidt dyre end de fleste andre steder, men dette her er kvalitet! Derud over så FIK jeg LÆREPLADSEN! Efter at være blevet vist rundt i det hele, sagde han "du virker som en ung fornuftig pige, har du lyst til at skrive kontrakt?" - selvfølgelig havde jeg det! Derfor brugte jeg alt den tid DSB var forsinket med toget på at snakke i telefon med alle dem jeg kendte, om at jeg havde fået læreplads... Jeg svæver helt oppe under skyerne :)