Viser opslag med etiketten Tærte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tærte. Vis alle opslag

søndag den 4. oktober 2015

Key Lime Pie

Originalt er Key Lime Pie lavet med små Key Limes - en lime som er halv størrelse af den almindelige lime. Det svære at finde i DK. Hvilket var derfor jeg brugte den "normale" Persian lime, som man ofte finder i supermarkederne. Det smager jo godt !

Helt rigtigt er det også en marengs der kommes på toppen, men jeg syntes at let pisket flødeskum er mindst lige så godt og knapt så sødt.

Og hvis det skal være helt, helt rigtigt, så er den originale tærte heller ikke bagt, men en reaktion der sker mellem den kondenseret mælk, æg og limesaft, som gør at det hele tykner.
Men hvad... Jeg kalder det stadig en Key Lime Pie, ligemeget hvad andre siger.



Key Lime Pie

20 cm tærteform med løs bund. 180 grader - 15 min

Crust:
175 g digestivekiks
25 g sukker
100 g blødt smør

Fyld:
1 dåse kondenseret mælk (397g)
1,5 dl limesaft (4 lime)
Skal af to lime
6 æggeblommer

Pynt:
2,5 dl piskefløde
Limeskal



Crust
Kiksene og sukkeret knuses sammen til det smuldret. Tilsæt blødt smør og bland det godt.



en form på 20cm i diameter med løs bund, spredes kiksebunden jævn ud og op af kanterne. Brug evt et glas eller kop med flad bund, til at jævne det ud med. Stil i køleskabet imens du laver fyldet.



Fyld
Æggeblommer og skal fra 2 lime piskes godt sammen. Den kondenseret mælk og limesaft blandes med i. Hele herligheden hældes i tærteformen med kiks.




Bages i ovnen ved 180 grader uden varmluft, til den er fast. Ca 15 minutter,
tages den af formen og lad den blive kold på køl indtil den skal pyntes.

Pyntes af med flødeskum og limeskal.


lørdag den 12. maj 2012

Jordbærkage - en lille hybrid.

En anelse mærkeligt at jeg valgte at kalde bloggen jordbærkagen, uden helt at lave en jordbær-kage før nu!?

Anyway... En jordbærkage skal der til. Jeg har liftede lidt med tanken om en hybrid kage, som Malou aka klidmoster så venligt også skriver om. Hun kom i forkøbet, og lavede en lækker hybrid af to danske klassiske sommer kager, menlig oste-kage og jordbærkagen. Den ser faktisk ud (ligesom alt andet hun laver)!

Jeg var så lidt over i en baked-cheese cake med mazarinbund og jordbær på toppen.



Jordbærkage med ost


Kiksebund
250 g digestive kiks
50 g smør
1 spsk sukker

Mazarin fra basis opskrifter
250 g marcipan
125 g sukker
125 g blødt smør
125 g æg (2 store)
1 spsk mel (20g)

Oste topping
400 g flødeost
100 g sukker
2 tsk vaniljesukker
1 dl piskefløde
1 spsk hvedemel
2 æg

400 g jordbær
Gelé

En kiksebund startes ud helt klassisk, med at smide alle kiksene i foodprossessoren og *WROM WROM* give den en gang til kiksesmulder. Derefter kommes den bløde smør og sukker deri, og den får en tur til.


Når kiksene begynder at samle sig igen, kommes det hele i en springform på 22 cm og trykkes op langs kanterne.


Mazarinen laves som beskrevet i basis opskrifter. Marcipan og sukkeret køres med spartel helt sammen, til det helt smuldret sammen. Smør køres sammen med lidt af gangen, samt æg og til slut af med melet som lige vendes sammen med.


Foreles ovenpå kiksebunden og stillles ind på køl.


Lav ostemassen ved at røre ost, sukker og vanilje sammen. Hvedemelet røres i og og derefter 1 æg af gangen.


Til slut tilsættes fløden og hældes ovenpå mazarinen.


Kagen bages nu i ovnen ved 150*C i omkring 45 min til 1 time. Overfladen på osten skal være let gylden, men stadig blød. Når den er helt afkølet, dækkes den med halveskåret jordbær og pensles med gele. 



Jeg havde børn med i køkkenet til denne del, og valgte en nem hurtig løsning. Jeg havde fået denne gele på billedet af min mor, og ville lige prøve den. ALDRIG nogensinde igen! Den smagte af absolut ingenting! Ikke engang sødt. Tilføj 1 dl sukker og den kan lige gå an, ellers stryg den med jordbær-marmelade for at give glans.


Nydes helt kold, og gerne stå til dagen efter.



fredag den 27. januar 2012

Blåbær tærte

Årh jeg havde helt abstinenser! Jeg har fri fra arbejde i 7 dage nu og ikke haft kage imellem hænderne! Så der måtte drastiske midler til...

Blueberry Pie

Uhmm.... Lyt til ordet "blueberry pie" og forstil dig hvordan det dufter i hele køkkenet, imens de lækre små, buttede, søde og saftig blå bær bobler under det sprøde tærtelåget i ovnen.



På denne tid af året, kan det være svært at få fat i friske lækre bær, uden det koster en halv hest! Så jeg bruger altid dem fra frost, da de er plukket når de er bedst og nænsom frosset ned, til jeg bare kan tage dem op og bruge dem som jeg lyster. I tærter er frost bær helt ideelle!




Blåbær tærte

24cm tærteform

1 x linsedej fra basis opskrifter
500 g blåbær fra frost
100 g sukker
20 g majsstivelse
skal fra 1 citron
saft fra en citron

1 æg til pensling eller mælk
+ ekstra sukker til drys ovenpå, eller perlesukker hvis du har...

Linsdejen laves som beskrevet. Hele i en skål og på køl i 1 time før det skal bruges.



Derefter tages linsedejen ud og 3/4 rulles ud imellem 2 bagepapir, drys med mel, så strækker dejen sig nemmere imellem papiret.



Rul dejen ud så tyndt du formår. Imellem 2-5 mm er fint. Det kommer også an på hvor tyk du kan lide bunden.



Tag det øverste papir af dejen og vend den over tærteformen. Fjerne papiret og forsigtigt fold dejen ned i kanterne.



Eventuelle huller lappes med overskydende dej, som skæres af kanten.



I en lille skål blandes sukker, majsstivelsen og citronskal sammen, hvorefter citronsaften tilsættes og blandes godt sammen.



Det hele hældes over blåbærrene. Som herefter hældes over i tærtebunden.



Nu er det tid til at være kreativ! Det traditionelle mønster med net eller et helt låg med huller, kun fantasien sætter grænser. Selv googlede jeg "Pie Decorations" og fandt mine favoritter. Jeg endte med at finde en udstikker i gemmerne.



Rullede den resterende overskudsdej ud og stak møstre med udstikkeren og dekorer tærten på bedste vis.


Penslede dem med et æg og dryssede dem med sukker, inden jeg smed den ind i ovnen ved 200 grader på nederste rille. Efter 20 min skruede jeg ovnen ned til kun 175 grader og lod den stå yderligere 25 minutter til alle bærrene boblede i kanten.



Tærten har godt af at få lov at stå i 2-3 timer inden den skal spises. Derved tykner saften og den bliver mere fast.
Nydes med flødeskum, creme fraise eller - min favorit - vaniljeis.

torsdag den 26. januar 2012

Tærte mønster

Har lyst til tærte, og ved præcis hvilken, nemlig blåbær tærte! I mellemtiden imens jeg får den lavet, kan du få lov at se et lille udpluk på de forskellig flotte tærte dekorationer, som findes i det store google...