torsdag den 21. august 2014

Koldskål-fromage med jordbær-kompot

LOTTE STOPPER! Jo det altså rigtigt nok. 
Lotte er vores/var vores butiks-bestyr, og nu kvitter hun os bare, for at skride til Glasgow for at studere. Jamen så fuck hende, når hun ikke gider os mere. 
Ja okay, jeg kommer til at savne hende - vrede er bare nemmere at udtrykke end savn.

Jeg fik en sms imens jeg var på arbejde, at det var hendes sidste dag næste morgen. Jeg blev helt rørt indeni, og trist. Jeg måtte gør ET ELLER ANDET og det eneste jeg kunne finde på var en kage.

En lille kage, improviseret af delvist rester i køkkenet (igen) og lysten til "sommer" i en kage. Jeg VED Lotte ikke tager det som en negativ ting, at kagen er delvist rester. Hun er så cool... 



Koldskål- og jordbær lagkage

20 cm diameter.

Lyse lagkagebunde med vanilje basis opskrifter

Jordbær kompot
200 g jordbær frost
1 stang vanilje 
1 blad husblas
30 g vand
75 g sukker

400 g friske jordbær

Kærnemælkskoldskål-fromage 
250 g piskefløde
500 g kærnemælk
2 æggeblommer
1 tsk vaniljesukker
90 g sukker
5 blad husblas
Saft af en citron

FØRST: Laves lagekage bundene. Der kan læses på basis opskrifter hvordan jeg laver lagkagebunde. Når de bage, lægges de sammen med sukker og venter på at kagen skal lægges sammen.

Derefter: Laves jordbær-kompotten. Den skal nå at køle lidt af...


De frosne jordbær, vand, sukker og korn+ stang fra en vanilje, koges op og koger ind i 10 min. Når det er kogt sammen, fiskes vaniljestangen op og det hele gives lige en tur med stavblenderen så det bliver en dejlig pure. Et husblas som har ligget i vand og er blødt, dumpes i den varme pure. Lad det stå og køle.



En kagering lægges en lagkagebund nederest og ca halvdelen af jordbær-kompotten fordeles derpå.
Jeg har lagt lagkagebund i siderne, simpelhen for at få mere mere fylde til kagen og holde kagens facon, når den smøreres op.


Skær også halvdelen af de friske jordbær og fordel dem på kagen. Stil den i køleskabet imens du laver fromagen.


Til kærnemælkskoldskål-fromage (puha laaaangt tungt ord at sige) piskes æggeblommer, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt. I en anden lille skål lægges husblas i blød i koldt vand.


Piskefløden piskes til en let skum, så den er blød at røre rundt ved, som den ses øverst.

Citronen presses i en skål og saften varmes op i mikrovnen, til den er lun og den udbløde husblas, dumpes deri og smeltes sammen med. Tag nu og bland en spsk af kærnemælken, i citron-husblas blandingen. Sådan ca til der er kommet ca. 2 dl oveni. På den måde temperes husblassen, så den ikke kommer til at lave små vingummi-bamser i fromagen.

Rør kærnemælken samme med æggesnapsen, og vend derefter citronsaften deri. 


Fordi at kærmemælkens blandingen er SÅ flydende, kom jeg det i køleskabet og holdte øje med det, til det havde en rå-creme konsistens, og vendte derefter med den letpiskede flødeskum.

Man skal gøre det forsigtigt og det hele er meget flydende, men for at bevare lidt luft deri, skal det vendes rundt. 


Første lag i kagen er halvdelen af kærnemælkskålskålsfromagen lag forstigt ovenpå jordbærrene, hvorefter en lagkagebund lægges på igen.


Den smøreres med den resterende jordbær-kompot og de snittede jordbær, før den resterende fromage hældes forsigtigt henover. Slut af med en lagkagebund på toppen.


Lad kagen stå i køleskabet til den har sat sig. Min stod i 5 timer før jeg smurte den op med vanilje-smørcreme og overtrak den med marcipan.


De grønne farver samt "Lotte" er malet på med pulverfarver+ en smule gin. Jeg bruger en klar alkohol, da den fordamper hurtigt og kun farverne bliver tilbage på kagen.

1 kommentar:

  1. ÅHH den var så flot og den smagte virkelig godt!
    og jeg blev helt rørt og så overrasket.
    jeg kommer og besøger jer!

    SvarSlet