fredag den 28. december 2012

Nytårs desserten - Panna Cotta med mango og passion

For jævelan da - skal udtales med meget påtaget svensk accent - hvor er det her bare en dessert, som smager fantastisk og let at lave!
Det hele den kombinatinaton af det super lækre fede fløde, sammen med den halvsure passion og friske mango smag, der gør den sidder liiiiige til at man har lyst til en til, og så en til, måske lige en enkelt mere, til der ikke er mere tilbage og man skal ud og lave en ny, så der er til næste gang man åbner køleskabet.

Det samtidig en perfekt dessert til når der skal være gæster. Den er rigtig flot i glas med de mange lag, og så kan den laves  dagen i forvejen, eller bare have den liggende i fryseren.



Panna Cotta

4 små glas

Skal af 2 citroner
½ vaniljestang
480 g piskefløde
2 blad husblas
75 g sukker
10 g Grand Marnier

Mango gelé
1 mango
1 spsk
1 blad husblas

Passionsfrugt gelé
5-10 passionsfrugter
1 spsk sukker
1 blad husblas

Chokolade til pynt

Jeg vil fortælle hvordan gelérne laves først, selvom de skal bruges ind imellem, så de kommer lagvis.

Til mango gelén laves ved at en moden mango skrælles, skæres i tern og koges i en lille kasserolle med et par spsk vand. Blendes til en glat pure med stavblender. Smages derefter til med sukker. Kan sigtes hvis det skal være helt smooth.

Passionsfrugterne skal være modne, det vil sige dem der grimmest og mest rynkede når du handler dem. Passionsfrugterne skæres over og indemaden skrabes ud i en sigtes, over en skål, hvorefter de skrabes med en ske, så kun saften går igennem og kerne sigtes fra. Smag til med sukker.

Hvis du ikke gider dette her, kan du sagtens købe dig til det (hvilket jeg gjorde, dovenskab længe leve. Hurra!). Pureen kan købes i delikatesseforretninger, og kan evt erstattes med jordbær og/eller hindbær coulis.



Varm fløden med citronskal og vaniljestangen, og lad det koge ind ved meget svag varme i 5 minutters tid. Tag den af varmen.

Husblas som der har været i blød i koldt vand i 10 minutter, drænes og tilsættes fløden samme med sukker og Grand Marnier og rør det godt sammen.



Sigt det hele, så citron-skallerne og vaniljestangen sigtes fra.

Når fløden er halvkølig og begynder at sætte sig en lille smule, røres den lige rundt, så vanilje bliver blandes godt rundt i det hele igen.

Glassene fyldes nu ligeligt med halvdelen af Panna Cotta cremen, vej det om nødvendigt til 60 g i hver. Stil dem i fryseren kort, så cremen sætter sig hurtigt, imens laves passionsfrugt geleen klar.



Der skal bruges 100 g passionsfrugt pureen. En smule af pureen tages fra og varmes i mikroven og tilsættes udblødes husblas. Den resterende passionfrugt blandes hurtigt sammen med, så der undgås trevler. Fordeles henover panna cotta cremen som gerne skulle have sat sig. Stilles på køl til passionsfrugten har sat sig.

Mango gelé in the making

Næste lag skal være panna cotta creme. Igen på køl til den har sat sig og så en gang mango gelé tilføjes til sidst på toppen. 100g kold mango puré, gøres præcis på samme måde som med passiosfrugt gelén.

Dekorere med chokoladepynt, eller  småt skæret mango stykker på toppen.



8 kommentarer:

  1. Lyder lækkert :) hvad er de sorte kugler lavet af? Og hvordan ? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mørk chokolade. Det er chokolade som er sprøjet i et tilfældigt mønster ned i en halvkugle, og til sidst er de to halvkugler sat sammen.

      Slet
  2. Rigtig lækker dessert - og de kugler er bare for SEJE! ;-)

    SvarSlet
  3. De er vildt fine :-D
    Jeg skal holde nytår med nogle kræsenpinde og må derfor holde mig til en dessert, der smager af chokolade og jordbær ;-) alt for safe til nytår, men det bliver nok godt alligevel.

    SvarSlet
  4. Der rigtig lækkert ud. Har du et bud på hvor de små "glas" kan købes?

    SvarSlet
  5. de kan fås i inco

    SvarSlet
  6. Kan den laves dagen inden servering? :)

    SvarSlet