tirsdag den 29. november 2011

Gingerbread house 2011 - the idea...

Årh jeg VIL have mit eget "Gingerbread House" i år! Det SKAL være HELT hjemmelavet, ikke noget med at finde en skabelon på nettet som jeg ellers havde overvejet, men jeg skal i gang med saks og karton, og skabe min helt egen skabelon...


Har hørt i byen, at honningkagehus skal laves i mulm og mørke...

Her er første udkast, nu må vi så se og vente. Dejen bliver først lavet og bagt i weekenden...

mandag den 28. november 2011

1. advent - GAVEN

Man bliver vel ikke for gammel til adventsgaver? I ringe alder af 24, føler det 12 årige barn inde i mig, stadig lige så meget begejstring for gaver jeg får hjemmefra mor.

Postbudet levere desværre ikke søndagen, og da jeg ikke var hjemme om lørdagen til at modtage den, fik jeg først pakken med posten i dag. Rettelse: Jeg hentede pakken fra posthuset, lige så snart jeg havde fri fra arbejdet og "Grådig-Mig" flåede papiret af lige så snart jeg var nået hen til bilen igen.



Indeni var denne smukke indpakket gave, med et lille kort fra mor:



Endnu mere grådigt efter at have læst det søde kort, som ellers varmede helt ind i sjælen, flåede jeg det resterende gavebånd og papir af, og her gemte sig den bedste overraskelse af alle, nemlig en chokoalde-julekalender fra Mølle Skovly.



Straks blev det selvfølgeliglig postet på facebook, om hvor lykkelig jeg var! Her blev den straks genkendt af den meget opmærksomme Stine, som straks kunne genkendte Mølle Skovly julekalenderen.

Hvis Stine nogensinde skal udgive en bog, bliver titlen sikkert; "Kvinde - kend din chokolade!" - den kvinde har en blodhunds næse for chokolade, det siger jeg jer!

søndag den 27. november 2011

1. advent - Jul i TIVOLI

1. søndag i advent - og jeg er på arbejde i Tivoli...! Hyggeligt med alt den storm de har lovet. Jeg kan fortælle der var ikke mange mennesker her til formmiddag.

Mor har sendt en gave med posten, som jeg først kan se imorgen. Yep! Jeg får stadig adventsgaver af mor. Jeg næsten 25år gammel - jo gammel - er kvart 100, det gammelt! Så jeg ved endnu ikke hvad det er jeg får.. Wehe, glæder mig til imorgen hvor jeg skal på posthuset og flå adventsgaven ud af hænderne på den sure post-dame, som allerede brokker sig over de alverdens mange julekort der er sendt ud, og de flere der vil følge den næste månede.

I år er det russisk jul i Tivoli, med en Tivoli udgave af Vasilij-katedralen og stribede løgkupler i knitrende frostlys på plænen. Det er sååååå smukt!

Resten af haven byder ellers på masser af traditionel dansk julehygge med boder, juletræer, tusindvis af julekugler og en overflod af julebelysning.


Lige i morgensolen før haven åbnede, nåede jeg at tage et billede af de smukke rensdyr, der stadig var en smule morgen groggy. 


Jeg slutter klokken 16 på min vagt, og der mørket allerede kommet. Aftenen er ved at være der, og masser af lys er det der kendetegner en del af Tivoli hyggen.


Tivoli med sin egen 21 meter høje udgave af Vasilij-katedralen. Nu det lige før jeg ikke behøver at tage til Rusland.




Kysse, kysse, kysse... Det i hvert fald hvad jeg tænker... Hvem der bare havde en kæreste lige nu... Rundt omkring i træer hænger der også mistelteen.


Klassisk billede fra Tivoli, hvor de smukke lys-svaner ligger på spejl-søen.


Selv hen under aften ignore rensdyrene alle menneskerne omkring som. Fodring forbudt, jeg havde ellers lige tænkt mig at kaste pebernødder efter dem... Hvad lever flyvende resdyr egentlig af? Det kan ikke være det samme som disse almindelige dødeligt... Læg mærke til påfuglen i baggrunden!


Mig i midten! (Jeg burde få mig et bredere smil, så jeg kan matche de to andre) Med henholdsvis mine unge (yngre end 24) kollegaer på hver sin side; Kim og Gitte. Hvis nogen er i tvivl, er det Kim til venstre og Gitte højre. 

Going solo...
Skynd jer derind, hvis i ikke allerede har været det. Jeg kan anbefale alle hverdage, hvis der ikke skal være for mange mennesker. Fredag aften og hele weekenden er der en overflod af mennesker. Hyggeligt; Ja, men en smule trangt i de små boder.
Og nu hvor du så lige er derinde, så står jeg i Specialkøbmandens sæson-bod lige ved hovedindgangen. Kom og sig hej :)

lørdag den 26. november 2011

Blog´Award

Sådan en "Blog Award" er lææææænge siden jeg har fået! Jeg har dog tidligere modtaget en HERHER og HER, og syntes de er ret sjove, selvom de alle award i bund og grund handler om det samme, at gøre sin blog bedre kendt "derude".

Denne gang kommer awarden fra Sabrina (Jeg havde engang en pony med samme navn, men det vist en helt anden historie), som på skrivende hånd har 14 faste læsere og derved kvalificere sig til denne award.

Reglerne er simple; for at deltage, skal man havde under 100 faste læsere, og efter at have udfyldte skema, skal man til slut give den videre til 5 "up and coming" bloggere.



Hvorfor begyndte du at blogge?


Årh altså! Det var faktisk fordi jeg helt tilfældigt begyndte min uddannelse som konditor og blev smittet med "kage-krymmel-fondant"-syge imens jeg rendte rundt på grundforløbet. Alle de andre tøser havde for længst fundet fondant frem - det kendte jeg slet ikke - og måtte derfor skyde genvej via nettet ved at læse om alt det de andre allerede vidste.
Når jeg ikke var på skolen, var jeg på nettet og læse om kage. Sjovt nok fandt jeg "blogger" som skrev om kage, og hele det univers tiltale mig bare, så det skulle jeg da også! Det blev bloggens start, selvom den ikke var lige så kun kage baseret som den er nu...

Hvilke blogs følger du?

Say what?!? Hvis jeg skulle skrive ALLE DEM NED ville mit blog indlæg blive for meget, langt og kedeligt. Jeg har en blog-rul ude på side linjen, som opdatere hele tiden, efterhånden som der bliver smidt noget ud. Jeg følger imellem 100-150 blog's, hvor størstedelen er kage...

Favoritfarve?

Hvis man læser min profil, vil en af sætningerne være således: Derudover elsker hvidmalet gammel ragelse af møbler, rugbrød fra bageren, bacon og farven blå!


Favoritfilm?

Altså.... Jeg er jo SÅ barnlig af sind, så at sige SHREK ville ikke være helt forkert. Det er en film jeg kan se igen, igen, igen... Mit VHS bånd fungere ikke længere.

Giv awarden videre:

Annes Kagekrummer - fordi fordi... Ja hun laver altid sådan nogle særlige kager... Og så vandt hun engang min GiveAway - men det noget helt andet...

Kærlighed til kager - Efter en lidt længere fraværds periode på grund af et nyt familie medlem - Valdemar Elias - er Jette nu stærk vendt tilbage.

KageKram - Forholds ny på min blog-rul, men jeg syntes det nogle syndsyg flotte kager hun smider op. Kig forbi!

Kager skal der til.... - Marianne... *TSK TSK*. Hun kan næsten ikke være med i den "lill"'s klub mere, da hun ligger på 97 faste læsere i skrivende stund. Hun er altid rundt og kommentere alles blog, sød og trofast. Og så har hun "fruen" som holder hende i skak med der ikke går for meget kage i den.

PynteKagen - Nanna kan ligesom Marianne (Kager skal der til...) næsten heller ikke være med mere, hun er også tæt på "100 faste læsere"-gruppen. Dog skal hun lige have denne lille award med på vejen, for hendes fine opskrifter.

Så nåede jeg også til vejs ende denne gang, og blog award er givet ud til højre og venstre, nu håber jeg så bare de tager imod den.

torsdag den 24. november 2011

Ynkelig syg - med kage på...

*HOST HOST*
´
Jeg ligger syg... Og er ynkelig. Ja jeg er sådan rigtigt, hvor jeg bare ligger på sofen, dynen oppe over ørene, drikker the, imens jeg har skide ondt af mig selv og ser Bones - totalt mande-agtigt hvor jeg er overbevist at døden er næste skridt.

Livet i Rebelsig skrev: Du ved din blog er forsømt når... Så det gav lidt tankespind - i min ellers overkogte hjerne - ALT er forsømt, med alt det arbejde jeg skraber sammen med både lærepladsen og Specialkøbmanden i Tivoli.
Mor skriver bebredende SMS'er at jeg aaaaaldrig kontakter dem, hvilket giver sort dårlig samvitighed. *HOST HOSE*. Jeg får heller IKKE lavet alt det jule-bag og chokolade som jeg gerne vil. Årh crap... Det bare elendighed det hele...

Hvorfor er det når man lægger sig syg, at man får så skide dårlig samvittighed over ikke at tage på arbejde? Det ikke fair... Dårlig krop og dårlig samvittighed...

Det eneste kage jeg får lavet for tiden er arbejds-relateret. En kage fra arbejdet: Kagerne behøver ikke at have den store vilde pynt, for at være flotte, det syntes jeg denne kage beviser...




Ret så simpelt, overtrukket med marcipan, pynt med blå marcipan sutter, chokolade snirkler og enkelte balloner med blå gelé udfyldning...
Indhold er som altid en RvH specialitet, med deres specielle vanilje-koge-creme, lækre makroner og hindbær. 

torsdag den 17. november 2011

Fransk nougat

Smager skamløst godt! Hvis det ikke var fordi jeg var tyk i forvejen (kvindelige kurver), ville jeg helt sikkert æde mig det i fransk nougat.

Praktisk info FØR du går i gang, er det meget vigtigt at du har tjek på udstyret.
Sukkertermometer er et must ellers kan du lige så godt give fortabt på forhånd! Det kan blive noget af en klæbrigt kedelig kamp.

Når du har sukker-termometret på plads, kan jeg anbefale også at have en lille kasserolle og - hvis, kun hvis - en bolche-måtte, men det en kostelig affære, hvis det kun er en enkelt gang man bruger det, selvom det praktisk. Alternativ med bagepapir kan bruges.

Hvis du heller IKKE har en røre-maskine, vil jeg mene at 4 hænder gør det hele nemmere, da det er lidt besværlig at holde skål, hælde kogende sukker og røre samtidig.
Når alt det er på plads, gå i gang!




Fransk Nougat
30 g sukker
30 g past æggehvide
----
50 g vand
150 g sukker
----
90 g glukose
----
90 g honning
----
250 g ristede mandler
---
evt. Flormelis
Hvis der skal anden smag end kun mandler, men meget andet også bruges. Hasselnødder, pistacie-nødder - men husk at riste dem først. Cocktail-bær...



Først ristes mandlerne på en varm pande, så de blive lune og lækre. Det fremmer nøddesmagen.


I en anden skål piskes æggehvider og sukkeret stift, og stilles til side.

* BOBLE BOBLE *

Den lille kasserolle kalkes af, med at hælde et svat eddike og og koge det op, og smides ud. Derefter kommes sukker og vand i, og kog det op så sukkeret er opløst.
Glukosen tilsættes og koges til 140 grader.

lidt mere *BOBLE BOBLE*

Honningen varmes i mikroovnen til den er meget varm og flydende, og kommes i den 140 grader varme sukkerlage, som så skal koge videre til den er 148 grader præcis! Dette er YBBER vigtigt at det den rette temperatur, da det ellers kikser helt.



Så det nu det skal gå stærkt og to personer er bedst. Imens der piskes kraftigt i æggehviderne, hældes det kogende sukker langsomt i. Piskes i ca 2 minutter, imens det det bliver tykt. Det kan godt tage pisten fra enhver håndmikser - så hold øje med den.

Min kollega Jannie, hvis hænder er i Ninja-tempo med den
franske VARME nougat.

Jannie er vist ude at blive hånd-model her, måske nyt
karriere valg? Håndmodel på fuldtid og konditor i fritid?

HVIS du bruger bolchemåtte, hældes mandlerne ud derpå, og nougat'en over og ælt det sammen, ved at vende måtten ovenpå og trykkes sammen. Smør evt med en meget lille smule neutral olie eller drys flormelis.





Hvis du IKKE har en måtte, drysses et stykke bagepapir med med florsukker, nougat'en over og mandler til sidst, og det æltes sammen med håndkraft.



Rulles i passende stykker og lad den køle til næste dag. Skæres i passende stykker med en savtakket kniv og evt overtrækkes med chokolade.
Vi kunne ikke vente, så gør som os, vi smed plastik om, og smed den ½ time i køleskabet før vi åd den...



lørdag den 5. november 2011

Baby-numse til Frederik



Jeg gør en smule anderledes end de fleste kage-bagere herinde når jeg laver kage. Faktisk har jeg endnu ikke set andre gøre som jeg.




Jeg lægger en kant af lagkagebund rundt i kanten, inden jeg kommer fyld i. Så er jeg sikker på fyldet ikke "falder" nogen steder. Og så bruger jeg ALTID saft eller sprut til bundene, for at ungå de bliver tørre.


Derfor når mine kager har stået i køleskabet behøver de ikke ret meget opsmøring, kun lige rettes lidt til. Selvfølgelig glemte jeg at tage billede, da jeg havde smurt den op. Typisk. *tsk tsk*


Numsen har jeg lavet i skål, klædt med kage-bund og derefter fyldt dem med mousse. Til sidst lukket den af med lagkagebund, stået natten over i køleskab, og vendt den ud på en tilskåret pap-skive.


Fondant ligger på radiatoren 1 time før den skal bruges, så er den dejlig blød at arbejde med. Det altså virkelig en fordel at den er smidig og blød så man ikke skal ækte arme af sig selv.


Numsen er blevet stablet ovenpå "kage-bunden". Den bliver understøttet af 3 træ dyvler som eg har skåret til. Just in case for at holde kagen på plads. Resten af detaljerne er laves i fondant og sprøjteglasur.



fredag den 4. november 2011

Lakrids-mousse

Lakrids-mousse med hindbær-kompot
og høvlet hvid chokolade på toppen.

Der spurgt en del gange til lakrids-mousse, men selv har jeg ikke lige haft en anledning til at skulle bruge én. Ideen har puslet lidt og igår havde jeg så en rest chokolade-creme tilbage fra en anden kage som jeg fik en lakrids-mousse ud af.
  • 1/2 liter fløde
  • 150 g. mørk chokolade
  • 1 bæger past. æggeblomme
  • 30 g sukker
  • 80 g æggehvide (2 past. bæger)
  • 1 tsk Raw Lakrids pulver by Johan Bülow
  • 125 g. hakket/høvlet hvid chokolade

Fløden varmes og hældes over den mørke chokolade, og røres til chokoladen er helt smeltet og det en helt glat masse. Blandingen sættes på køl i mindst 8 timer, gerne natten over. Fløden piskes, men vær forsigtig da den hurtig bliver stiv.



Æggehviderne piskes stive i en skål for sig.



I en anden piskes æggeblommen, sukkeret og lakridspulver lyst og luftigt.



Sukker-æggeblandingen vendes herefter rundt i chokoladen til den er blandet godt. Herefter vendes ægghviderne rundt i chokoladen så den beholder sin volume.



Pyntes med hvid chokolade. Jeg bruger en kartoffelskræller til at høvle spåner med.



Portionsanrettes i 6 små glas. Og toppes med den hvide chokolade. Skal stå på køl i gerne 4 timer.


Jeg har brugt en smule hindbær-kopmpot i bunden, til at give en smule modspil til den stærke lakrids og søde hvide chokolade...
Lakriden er stærk og koncenteret i denne mousse og helt klart for lakrids-elskere. Den skal have modspillet af en anden sød mousse i en kage, hvis den skal bruges.

torsdag den 3. november 2011

Sådan laver JEG mine lagkagebunde

Lagkagebunde er nok den mest om diskuterede opskrift herinde i det online kage-land. Lige fra sammensætning til fremstilling.


Min opskrift har jeg sammensat så enkelt som muligt, med så få basis-ting som kan findes i alle køkkener. Mine opskrifter har været undervejs og jeg prøver evigt altid at forbedre dem. I starten var mine lagkagebunde med kartoffelmel, så skiftede jeg det ud med majs-stivelse. Mængderne varierede en smule, men nu til slut har jeg faktisk fundet ud af jeg helt vil lave mine lagkagebunde med rent hvedemel.


Dette er helt klart nemmest med en røremaskine, da det kan være en smule kedeligt at stå med elpiskeren i 5 min, men det kan stagtens lade sig gøre!



Lagkagebund med kakao

220 g æg - 4 store æg
150 g sukker
100 g hvedemel
40 g kakao
4 g bagepulver - 1 tsk
½ dl mælk
1 tsk vaniljesukker


Forvarm ovnen til 220 grader. Oven skal ALTID være den rette temperatur til at bundene skal ind. Æggene lægges i varmt vand i ca. 15 minutter, så de når at blive lune, inden de klækkes ud i en skål - gerne af metal -, og piskes sammen med elpiskeren ca 1 minut.




Sukkeret varmes i ovnen i ca 1 minuts tid eller 2, det skal ikke smelte, blot være godt varmt. Dette gør jeg på det bagepapir jeg senere skal bruge til bunden. Drysser sukkeret udover og rusker det let til det er jævnt fordelt.



Sukkeret hældes i æggene, hvor det så skal piskes ved maksimum hastighed i 2 minutter, eller til skålen føles kold udenpå igen og ægge-snapsen er lys og luftig. 



Hvedemel, vaniljesukker, kakao og bagepulver blandes, og sigtes i æggemassen på en gang, sammen med 1 spsk mælk, det hele vendes rundt med en dejskraber.



Det skal ikke piskes, da luften så forsvinder, kun vendes forsigtigt rundt, udefra og ind mod midten, det er meget vigtigt at det beholder sin volumen.



Dejen bredes ud på et bagepapir i en 4-kant eller 3 lige store cirkler og bages ved 220 grader i ca. 6-8 min alt afhængig ovn. Når de er færdige, drysser jeg dem med sukker inden jeg stakker dem sammen, så de fylder mindre. Det forhindre at de klistre sammen.


    Hvorfor varmer jeg æggene og/eller sukkeret? 
    Volumen, volumen, volumen! Førhen varmede jeg kun sukkeret i oven, før det kom op i æggene - sådan gør man nemlig på grundforløbet som konditor. Derved blev æggene temperet og varme, og bandt luft. 
    Så læste jeg rundt omkring på nettet, at andre varmer æggene - så hvorfor ikke begge dele? Det måtte give den mest optimale volumen.
    I proffe-bagerier kommer æg og sukker sammen, og pisker det hele over varme, hvorefter der slukkes når volumen er opnået, og den den piskes "kold" igen. Det kan ikke lige så let lade sig gøre derhjemme, må man ty til de andre muligheder.


    Hvad sker der hvis jeg ikke varmer sukkeret og æg?
    Du kan sagtens piske volumen ind i kolde æg og sukker, dette tager bare MEGET længere tid, og bliver ikke 100% samme resultat. En dej hvor æg og/eller sukkeret ikke har været varmt fra start binder ikke så meget luft, og dermed giver en mere kompakt bund. Hvilket er godt hvis der skal laves roulader.

    Hvorfor bruger jeg en metal-skål?
    Fordi metalskålen hurtigt tager varme, og hurtigt afgiver varme. Når skålen er varm og du smider lunkene æg i forbliver den varm og varmes yderligere når den varme sukker kommes i. Æg og sukker skal derefter piskes "koldt" igen, så bagepulveret ikke begynder hurtig hævning imens den vendes i. Plastik skåle eller glas-skåle har det med at holde på varmen i længere tid end nødvendigt.

    Hvorfor bruger jeg "kun" hvedemel?
    Fordi jeg er den dovne konditor. Ej, jeg syntes bare at alle de der "stivelser" lyder for kunstigt, og jeg mener jeg får et dejligt resultat af "kun" hvedemel, hvis jeg ellers laver fremgangsmåden rigtigt smager jeg ingen forskel om det er majs-, kartoffel eller hvedemel jeg bruger eller blander.


    Hvorfor sigter jeg mine ingredienser?
    For at undgår klumper. Det en anelse ulækkert at få en klump mel ind i munden når man spiser lagkage. Samtidig med er jeg så sikker på at alle mine råvare er blandet.


    Hvorfor bruger jeg mælk?
    Mælken behøver ikke være der. Men... Når jeg laver kakao-bunde, så er kakao tørre end almindelig hvedemel, det suger simpelthen alt fugt der er i æggene, og kan godt være en smule kedeligt og bittert, derfor giver jeg altid mine bunde en spsk mælk eller 2, især hvis der er kakao-pulver i.