søndag den 1. april 2012

The Hummingbird Bakery - cheesecake-brownie med hindbær.

Ja altså... Den er jo set før derude i kage-bloggernes univers, denne cheesecake-brownie kage med hindbær guf på toppen, som er tyv stålet fra The Hummingbird Bakery bog (som jeg i øvrigt fik i fødselsdags gave af Kim).

Min søster valgte den altså som hendes fødselsdags kage, til i dag den 1. april... Ja min søster er lidt af en aprils nar, altså eller...
Ej, jeg elsker da min søster, i alt den tid, hun ikke er skide irreterende! Selvfølgelig skal tossen have en kage! Man bliver vel kun 21 én gang.

By the way - tak for det skide gode vejr søs. Slud, regn og sne? Helt ærligt, hvor sød har du været det sidste år?



Jeg brugte en springform på 24 cm, som gjorde kagen lidt høj. I bogen anbefaler de en bageform 30x25cm beklædt med bagepapir.

Cheesecake-brownie med hindbær fløde

24 cm springform

Brownie
200 g mørk chokolade
200 g smør
250 g flormelis
3 æg
100 g hvedemel

Cheesecake fyldet
400 g flødeost
150 g flormelis
½ tsk vaniljeekstrakt (jeg brugte 2 fra hjemme-bryggeriet)
2 æg

Hindbærfyld
3 dl piskefløde
100 g flormelis
150 g hindbær
(1 blad husblas)


Start ud med at lave brownien, da den skal være i bunden. Smelt chokoladen i en skål i mikrovnen. Husk at røre ind i mellem, så den ikke brænder i bunden.


Blødt smør og flormelis kommes i røremaskinen og røres godt sammen med K-spaden. Tilsæt et æg af gangen, og pisk godt imellem, ellers skiller det. Skrab evt ned fra siderne imellem hvert æg.



Rør melet i, og lad det køre til det helt er blandet. Stille og roligt kommes den smeltede chokolade i, og lad det køre sammen. Hældes derfter over i den allerede klargjorte bageform, og glattes ud med en kniv.



Flødeosten, sukker og vanilje røres godt sammen, til det begynder at blive stift og ligne flødeskum igen. Tilsæt et æg af gangen, og pisk godt imellem hvert, dog ikke overpiske nu, da ost kan risikere at skille.



Bred den ud på brownie-bunden og glat med en palet-kniv. Bag kagen ved en forvarmet ovn på 170 grader i 30-40 minutter, til den er fast at røre ved og let ylden i kanten. Lad kagen stå til afkøling i 2 timer mindst, gerne natten over i kølekskab.



Hindbærtoppen laves først når kagen er fuldstændig kold. Fløde, sukker piskes samme til en meget let flødeskum. Hindbær varmes let op, og 1 blad udblød husblas blandes i de lune hindbær, hvor det smelter i saften. I bogen siger de i´tet om husblas, jeg ville bare have et eneklt i, bare for at sikre mig bedre "hold" når kagen skæres.



Hæld det op i flødeskummen imens der piskes til det er fast. Smøres ud på den kølet kage.



Jeg har så pyntet emd frysetørret hindbær, fordi det lige lå i skuffen.




5 kommentarer:

  1. Selvomjeg har set den før i kage-blog-land så ser din super lækker ud :-)

    SvarSlet
  2. uhmmm sidder da og bliver helt lækkersulten :-) Den skal helt sikkert prøves...

    SvarSlet
  3. lækker kage..

    SvarSlet
  4. Hvor stor en kageform har du brugt?
    Ser særdeles lækker ud!

    SvarSlet
  5. Hvordan har du fået brownie bunden fast, så flødeosten ikke flyder sammen med den?

    SvarSlet