torsdag den 14. juli 2011

Lime-mousse

Eksperiment med kokos-lime kage blev en delvist succes!
Kagen blev ikke liiiige helt som den skulle, den må jeg arbejde lidt på, men lime-moussen blev helt ligesom den skulle være.

Lime Mousse

  • 2 dl Piskefløde
  • 250 g Creme fraiche 38%
  • 75 g flormelis
  • 2 tsk revet skal af økologisk lime
  • ½ dl Limesaft (ca. 2 limefrugter)
  • 3 æggehvider (2 bæger pas)
  • 3 Blade husblas
  • En smule grøn frugtfarve

Start med at lægge husblassen i blød i koldt vand. Pisk derefter
 fløden stiv sammen med sukkeret, uden det bliver grynet. Vend derefter creme fraisen i fløden.
Riv limeskal i en lille skål, og pres saften heri. Varm det let op i mikroovnen. Det må ikke være mere end godt håndvarmt! Kram vandet fra husblassen og smelt det i limesaften. Tag en skefuld af flødeblandingen og rør ud i limesaften, evt en skefuld mere for at være sikker på det er tempereret, og hæld derefter hele blandingen sammen og bland en minimum af grønt farve i. Pisk æggehviderne stive og vend dem i blandingen.

1 kommentar:

  1. Hej
    Synes din lime-mousse lyder lækker og kunne godt tænke mig at bruge den til en lagkage. Ville du bruge lyse eller mørke lagkagebunde?

    SvarSlet