søndag den 26. juli 2015

Citron kage med birkes

Jeg bruger dagene på arbejde, aftnerne på at se Alle Tiders Barnepige på telefonen - forstiller mig hvordan jeg ville se ud med stort hår og faverige outfits, men uden den nasal stemme... 

Men så var der lige en anledning... 50 år skal lige fejres med kage. Sidste gang jeg lavede kage til en 50'er fødselsdag var i '13.  Det noget siden. Jeg skulle lige afprøve mit "nye" køkken her i Horsens. Det her en candy-cake - alt kan og skal spises.



Citron kage med birkes smør-creme

20 cm - 180 grader - 12 minutter

Citron kage:
325 g smør
6 store æg
325 g sukker
325 g mel
1 tsk natron
0,5 tsk salt
3 citroner - saft og skal

Italiensk Marengs Smør Creme:
175 g æggehvide 
250 g sukker
1 dl vand
450 g blødt smør

Desuden:
Ca 50 g blå birkes
Hyldeblomst saft
En masse blandet slik.

Citronkagen laves først, da den skal være afkølet før den samles med smørcremen. 
Æg og sukker piskes lyst og skummende.



Smør smeltes og vendes i æggesnapsen i et par hurtige vendinger.

Mel, salt, natron og citron -både skal og saft- vendes i til det ensartet og fordeles i 3 smurte forme på 20 cm.


Bages til den lige slipper kanten og er gylden. I min ovn var det 12 minutter ved 180 graders. Afkøles helt inden de skal lægges sammen  med smørcremen.

IMBC: Smørcremen laves ved først at piske æggehviderne til en let skum i en skål.
I en kasserolle koges sukker og vand op til 120 grader. Den sukkersirup hældes så langsomt ned i æggehviderne, imens den piskes på fuld-speed! Til den en tyk glinsende marengs. Pisk gerne i 5-10 minutter, til den er kold igen.

Blødt smør kommes derefter i i små stykker af gangen, og piskes godt imellem hver omgang, indtil det hele er opløst deri.

Samling: 
1/2 af IMBC tages fra og blandes med birkes. Den anden 1/2 blandes med blå farve. En citronbund lægges på et kagefad  og dryp med hyldeblomst-saft og fordel derefter halvdelem af birkes cremen på. Derefter en citronbund, hyldeblomst, birkes-creme og slut med citronbund. Det hele smørres op med blå-smørcreme. Sæt den i kølekabet 1 timestid.


Smelt chokolade og smør på toppen og pynt med dine favoritter af chokolade-snacks ting. Jeg havde lidt forskelligt liggende.
Pynt som du har lyst og færdig!

søndag den 24. maj 2015

Barnenumse i violet

De som kender mig helt privat, ved at jeg har rykket teltpælene op fra ønske-øen, væk fra mit dejlige, vidunderlige skønne hjem i Korsør, og min tidligere og mindst lige så fantastiske læreplads i Meyers Bageri i København ( hvilket jeg vil anbefale til alle bager interesseret, som virkelig kan lide at arbejde med brød ) til det - måske alligvel knapt så mørke, måske mere dunkel - fastland, nærmere bestemt Horsens. Jeg flytter sammen med ham den søde Hr.Kæreste.

Det alt sammen gået VILDT hurtigt, og lige med dim-ba-da-dum skulle jeg afsted, men havde jo planer i ALLE mine fri- weekender plus dage i maj. Både med konfirmationskager, fødselsdage og så denne her til slut, nemlig barnedåb!

Det altså den helt klassiske barne-numse som de fleste forelsker dig i, og det gjorde Lonnie og Morten også til deres lille Viktoria. Og så med en kage ved siden af, med alle de små detaljer. Det altså en god ide hvis jeg selv skal sige det. At have en kage separat med detaljer som navn, fødsel, vægt, tidspunkt osv.



Fyldet er klassisk i den første, med hindbær-mousse og chokolade-trøffel på vaniljebunde. Det også fyldet i numsen. Ben og fødder er lavet af trøffel-fyld.

Trøffel-fyld er bare et finere ord for romkugle.
Det alle kanter og resterne jeg har skåret fra i lagkagebundene i gennem tiden, og så smidt i fryseren, som jeg har hældt resterne af hindbær- og appelsin-pure i og lige en anelse smørcreme der var til overs fra opsmørning af kagerne, samme med en masse chokolade-baileys, til det smagte godt, og havde en god konsistens til at forme. De blev formet til ben og fødder og lagt i køleskabet, inden de blev overtrukket med marcipan.



Den anden kage er fyldt med kokos-fløde-creme og appelsin/abrikos-fromage på kakaobunde. Pyntet med små blomster af fondant og marcipanpynt. Malet med pulverfarve opblandet med en smule alkohol.

I ret lang tid har jeg været uden fondant, og derfor brugt Odense Esktra Hvid Marcipan. Det har meget konsistens som fondant og meget nemt at overtrække med, men det lidt svært at ælte op i store mængder, men det bare en vane-sag. Det bliver heller ikke lige så fast som den Molly fondant jeg tidligere har brugt fra Q's. Odense Ekstra Hvid Marcipan er et ganske godt marcipan overtræk, hvis det skal farves i en masse farver. Marcipan er bare dyre.
Molly Fondant 1kg =  65kr
- det jo bare hvad man vælger.

Hvis man laver "hjemmelavet" marcipan, som jeg førhen har lavet, skal man lige tage højde for at marcipan ikke er naturligt hvid, og derfor kan farvning godt blive påvirket af mandlernes naturlige farve som er gullig. Blå bliver derfor lidt grønlig, og rød lidt orangerød.

torsdag den 14. maj 2015

"Vandmelon" cupcakes

Jeg kan lige så godt afsløre med det samme, at her er altså ikke tale om vandmelon i kagerne, men at jeg udelukket hentyder til udseendet.

Jeg ved at rydde ud i køkkenet, og få brugt alt det jeg har! Jeg HADER at smide ud. Jeg ikke god til mad spild. Faktisk sådan at hr.kæreste ryster på hovedet af mig... Ofte... Men samtidig bliver han også imponeret over mine 'lave-mad'-skills ud af 'ingenting' når ham hævder at der intet er i køleskabet.

Det eneste som jeg måtte købe var de små papir forme i Netto. 

Kokos-stykkerne er også fra Netto (Urtekram), siruppen er en af mine mange 'fund' og chokolade chunks lå også i skabet fra en tidligere pakke Odense Marcipan havde sendt til mig.



Vandmelons cupcakes

12 stk små forme -175 grader i ca 15 minutter

340 g mel
2 tsk bagepulver
150 g chokolade chunks
2 dl rabarber sirup - eller marmelade
70 g smør
2 store æg
180 g sukker
1 tsk vanilje sukker
Lidt rød frugtfarve

Topping:
100 g flødeost fuldfed naturel 
250 g flormelis
70 g smør 

Desuden:
Kokos flager
Grøn frugtfarve 
En smule alkohol - jeg brugte Malibu 



Sukker, vanilje sukker og æg piskes sammen, så det bliver lyst og luftigt.



Smeltet smør og rabarber sirup blandes i, og en smule lyserød farve til det har den korrekte farve. Siruppen alene kunne ikke farve kagen lyserød som jeg havde håbet, og derfor en smule pink farve fra Wiltons.



Bagepulver og mel blandes lige sammen, og vendes derefter den pink æggesnaps.
Og til sidst de små chokolade chunks.


Fordeles i små forme 2/3 fyldt og bages ved 175grader i ca 15 minutter til hævet flot op.


Imens de køler af, kan de grønne kokosflager med fordel laves, da de kan stå på eftervarmen i ovnen og tørre.

Grøn farve og en 'slat' alkohol blandes sammen til i en pose, det helt grønt. Kokos flagerne hældes i, og posen lukkes sammen med luft ligesom en ballon, og det hele gives en rusketur, til kokosen er dækket af grøn farve.

Kokosflager tages ud af posen og lægges på en bageplade med bagepapir og stilles til tørre.



Toppingen er enkel: Alt piskes sammen luftigt, og der tilsættes en smule grøn farve.



Når kagerne er helt kolde, smøres de med glasuren, og drysses med de grønne kokos flager.

lørdag den 9. maj 2015

{ Elvis 'The King' Dessert } Peanut Butter mousse med grillet banan og bacon

Bacon i dessert, det ikke så brugt endnu, men jeg må altså sige det godt!
Tanken med at bringe den amerikanske "peanutbutter and nana sandwich" - Elvis' favorit late night snack - og så gøre den til kage eller dessert.
Klamt? Naaa... Grænser er til for at blive rykket.
Kom nu med og prøv! Jeg garantere du bliver overrasket. Man skal selvfølgelig elske peanut-butter, da det er i det dominerende hjørne.

Jeg ved ikke om i andre følger Klidmoster? Af en eller anden grund så tænkte jeg på hende da jeg lavede denne dessert. Jeg ved ikke om det fordi hun på vej til NY, hendes Ahornsirup-bacon is, hendes begejstring for Memphis Road eller hendes trang til Peanut-butter og bacon - men i hvert fald er det hende tankerne faldt på...




Peanut butter mousse, grillet banan og sukker ristet bacon

- med popcorn, salt peanuts og ahornsirup

4-6 personer

370 g  piskefløde
110 g sukker
130 g peanutbutter
2 blad husblas
50 g mælke chokolade
100 g bacon - små stykker
15 g smør
50 g sukker
2 bananer skåret i skiver - 1 cm tyk
1 spsk sukker
saft fra 1 lime

Pynt:
popcorn
salt peanuts
ahornsirup

150 g piskefløden, sukker og peanut butter kommes i en kasserolle og varmes til sukkeret er smeltet og peanut-butteren er rørt ud.


Tag det af varmen og tilsæt udbløde husblas og rør det ud. Stil til side for at afkøle ved rum temperatur.


Pisk 200 g piskefløde til blødt skum, så det kun lige danner bløde toppe. Bland i den afkølede peanutbutter-creme og sætden i køleskabet for at sætte sig.


Til chokolade ganachen bruger du et par spsk piskefløde - ca 20g piskefløde, og sætter det i mikrovenen, det skal lige være varmt nok til at chokoladen kan smelte deri når du tager den ud. Lad det smelte langsom og rør rundt. Sæt det til side for at afkøle.


Bacon-crumble skal en pande ved rimelig medium-højt temperatur. Tilsæt bacon og steg i ca 2 minutter. Tilsæt smør og lad det smelte.



Tilsæt sukker og lad det smelte ved til det bliver gyldent brunt. Tag af varmen og hæld det ud på et bagepapir. Del eventuelt de små stykker ad med en gaffel eller ligende, men pas på det er varmt! Stil til side.



Banan, sukker og lime rør det så banerne er dækket med sukker og lime. 


På en pande med medium-høj varme, hældes banerne med sukker og limesaften ud på, og de steges bananerne til de er gyldne. De vendes selvfølge undervejs. Pas på de kan ære lidt skrøbelige.



Servering: Placer en skefuld mousse på hver tallerken, og tilføj bananer og chokolade ganachen. Drys med bacon-crumblen, popocorn, hakket peanuts og dryp med ahornssirup henover.


mandag den 27. april 2015

Kaffe is med cognac

Jeg er totalt med på 'stop madspild' - og en af mine største laster er, når jeg fjoller rundt i den lokale Netto og ser på 'mindst holdbar' vare er markeret med et stort gult mærke med "stærkt nedsat".
Jeg køber dem, og har ikke altid lige en plan med hvad det er jeg skal med den pågældende vare...
.... og det så den korte version af hvordan jeg endte op med at have en liter mælk og en liter fløde stående i køleskabet uden et egentligt formål.

Nå men... Fløden skulle bruges nu, da den ikke kan holde sig til de kager som først er senere, og derfor blev det blandet med hvad jeg havde i skabene.


Kaffe is

ca 1 liter

1 dåse kondenseret mælk
40 g kaffe
3 dl vand
1 dl mælk
500 ml piskefløde
40 g cognac 


Start med at hælde 3 dl kogende vand henover kaffen. Rør lidt rund inden du stiller det i køleskabet, for at lade det trækker i nogle timer, meget gerne til næste dag.


Pisk fløden til fast skum. Hæld den kondenseret mælk ud i en skål...


... Og sigt den kolde kaffen deri, så du undgås alt kaffe-grumsen. Tilsæt cognac.


Den dejlige blanding af kaffe, kondenseret mælk og cognac, hældes op i flødeskummet, hvor det med let hånd lige blandes sammen.


Det hele hældes i en beholder og sættes i fryseren. HVIS du har tiden, må du meget gerne efter første time, piske i masse hver halve time. Så den får masser af luft. En is må gerne være luftig.
Og evt større is-krystaller bliver slået i stykker.



lørdag den 25. april 2015

{ Æble-roser } i butterdej og med marcipan

Jeg kan se på Instagram at jeg bestemt ikke er den eneste som er faldet for disse små søde æble-roser! Jeg så en video på FaceBook, men bestemt mig for at lave dem liiiiidt anderledes.
Jeg ved af erfaring at butterdej ikke er en særlig sød dej, og jeg ved at æble i sig selv ikke smager sødt nok igennem, og derfor besluttede jeg de skulle "spices" op med lidt marcipan-remonce. Marcipan-æble er altid et hit!


Jeg har en del gange fået pakker fra Odense Marcipan (ligesom 100-vis af andre med madblog's), men har ikke været særlig god til at bruge dem. De blevet brugt, men ikke skrevet om eller taget billeder af - men her kunne de jo bruges.

Jeg har lige trosset mine principper, og købt mig noget færdig butterdej hos Dagligbrugsen, den ferske som er til at finde i kølemontren. Ikke at det nogensinde bliver min favorit! Næste gang vil jeg heller gå til min bager og spørge ham, om han har et lille stykke jeg kan købe, for det her er der ingen "puff" i! Ingen rullelag. Sorry guys, det altså ikke liiiiige mig... Når man først har fundet ud af hvad kvalitet er, så det svørt at få tilbage igen.
Men... Søde blev de da. Filo-dej kan være det som jeg prøver næste gang!



Æble-Roser

ca. 10 stk - bagetid: 35-45 minutter v. 175*C 

1 købt færdig, fersk butterdej
ca 3 æbler
1 citron eller lime
Evt. kanel

Marcipan remonce
50 g marcipan
50 g sukker
50 g smør



Remocen er let at lave, og der skal ikke så meget til. 
Jeg har fået tilsendt en pakke af Odense Marcipan og skal derfor markere indlægget som sponsoret. Og jo, jeg kan godt lide Odense Marcipan produkter, og køber faktisk deres produkter - nogle af dem! Andre total skod ting de finder på, tænker jeg "What the...?" (Mor siger at det ikke er nødvendigt at bande så meget, så jeg stopper lige mig selv)
De har/haft fx marcipan med banan-smag? Eller jordbær-smag? ... Der bare nogle ting, som ikke skal være kunstige.

At lave en marcipan remonce er nemt:


Marcipanen æltes godt sammen med sukkeret, og derefter tilføjes smør. Jeg har bare lige gjort det med håndkraft, da det er så lille en portion.


Så du ender op med sådan en dejlig snakset portion.


Æblerne skæres i tynde skiver. Æblerne må meget gerne være røde indeni, så som Discovery eller anden slags. De havde dem desværre ikke da jeg handlede, så det blev disse.


De lægges i en skål og overhældes med en gang kogende vand og saften fra en citron. Lad dem stå nogle minutter til de bløde. Syren fra citronen gør at de ikke bliver brune.
Når æblerne er bløde, hældes vandet fra.


Butterdejen skæres ud i strimler. Jeg skar i 3 stykker, hvilket jeg kan se var for stort, så 4 eller 5 kan det sagtens være. Jeg fik 10 blomster i alt.


Remonce lægges på i et tyndt lag (gerne lidt tyndere end mit, da de ellers har svært ved at bage færdig), og derefter æblerne som overlapper hinanden. Der kan med fordel drysses med lidt kanel, hvis man er til det.


Butterdejen lægges henover og roserne rulles sammen.


Jeg har en masse små silikoneforme, og det var oplagt at bruge dem til disse små roser.


Bages ved 175 grader i ca 30-45 minutter ved varmluft. Man skal til dem, og ser om butterdejen er færdig.


Kan serveres som en lille dessertkage til is eller andet. Drysses med flormelis lige inden de serveres.