søndag den 3. februar 2013

Claus 50 år - kagebordet, plus lidt om planlægning!

Først og fremmest: Tillykke til Claus! Som rundede et halvt århundre! - for satan du er gammel... Det dobbelt så gammelt som mig!


Fra venstre øverst: Brownie-cheesecake med hindbær. Klassisk jordbær lagkage
Caffe-latte lagkage. Æblekage med tranebær og hasselnødder. After Eight lagkage.

Jeg elsker jo at bage kager, så det var selvfølgelig mig selv, der tilbød at skulle stå for desserten til den store fest. Det var en rigtig god fest, som varede til laaaang ud på natten, jeg kom ædru hjem til mine forældre klokken 2.30 og sov på deres sofa - træt men glad, med tanker om en rigtig hyggelig og sjov aften.

Brownie cheesecake med hindbær
Klassisk jordbær lagkage
Caffe Latte lagkage

Så der det der med at planlægge at lave et kagebord til sådan en stor fest.
Normale fornuftige mennesker, planlægger selvfølgelig hvordan kagerne skal laves til i ordentlig god tid.

Ugen forinden dagen: Kigger opskrifter, vurdere lidt frem og tilbage hvad kagerne skal smage af, hvor meget der skal laves og hvilken slags folkemængde de skal serveres for. Der prøves evt et par opskrifter af inden der skal handles ind. Og det eventuelt pynt til kagerne påbegyndes.

4 dage inden: Der skrives en indkøbsseddel, og der handles ind til de pågældende kager.

3 dagen: der laves pynt og ekstra ting dertil, hvis der skal bruges mere.

2. dagen: Lagkagebunde og alt der har noget med bunde at gøre laves og gøres klart, så det er afkølet og klar til at skære og lægges sammen dagen efter.

1. dage: Kagecremer der skal koges, mousser og hvad der ellers skal i kagen, laves og lægges sammen, så de kan trække til næste dag og blive lækre.

På selve dagen: Smørers op og eventuelt overtrækkes og den sidste pynt kommer på kagen, så de bare er faktastiske! 

"Blommekage" - hvor det så er æbler med hasselnødder i stedet.


Så der hvordan jeg gør det: 

Aften inden festen ved 22-tiden: Kigge desperat opskrifter igennem, for selvom jeg har tænkt over hvad jeg gerne vil lave, er jeg aldrig kommet videre end bare tanken i løbet af ugen. Skriver ned ca hvad jeg skal nå at handle ind til kagerne næste dag.

Sætter uret TIDLIGT til 7 morgen, for at handle i Bilka og dermed have god tid til kagerne senere! - 

Næste morgen 7.00: Uret ringer og jeg vælger at sove liiiidt længere.

Klokken ca 9 - selvom Bilka åbnede klokken 8, halser jeg afsted. Shopper efter min "ca liste" og improvisere lidt efterhånden som jeg går rundt. Kigger lidt i "slik"- og "frugt&grønt" afdelingerne for at finde de rigtige ideer.

Ser lidt mulighederne for måske at nå en ekstra kage? Og kommer i tanke om jeg også har en bestillingskage til klokken 15, som jeg også må handle ind til.

10.00: Ser jeg at have shoppet lidt for længe, og vender bilen hjemad. Derhjemme begynder jeg at bage bunde til lagkagerne, de skal jo være kolde inden de skal skal skæres og cremeren lægges i. Jeg kigger i skabene og opdager jeg har 4 bøtter bagepulver i i skuffen, plus den ekstra jeg købte, bare for at være sikker på at have nok.

Shit! Glemmer i forvirringen at kage-creme skal koges og være helt afkølet inde de skal i kagerne. Koger cremer og får dem i køleskabet.

Sætter mig ved computeren og kigger lidt på nettet - bare for at overbevise mig selv om jeg har riiiiigeligt af tid. Kigger de opskrifter jeg mangler at lave. Tæller efter om jeg har købt nok og opdager jeg mangler 7 æg. En tur i den lokale Daglig Brugs.

12.00: Begynder på de kager der skal afleveres klokken 15.00. Lægger kagerne sammen og i køleskabet. Bager endnu mere kage, samler flere lagkagerne, inden jeg færdigøre kagen til 15 og køre ud og aflevere dem.

15.30 Smelter jeg chokolade og bager endnu en kage, samler og pynter kager i desperation. Bander over køkkenet som om der var været krig med kage, og jeg aldrig er i bedre tid..! 

Ser der mangler kakao og jordbær også - da halvdelen jeg købte er rådne! Gider ikke køre, så ringer og spørger mor om hun gider tage noget med på vejen.

Kigger lidt computer igen. (- slet ikke en overspringshandling)

16.15 sætter jeg den sidste kage i ovnen, imens jeg tager et bad, da jeg har både smør og sukker i håret.

16.50 Tjekker jeg kagen og tager den ud, pynter det sidste af kagerne med "hvad jeg har" i gemmerne og flødeskum, imens jeg opdager at det ikke helt er som jeg vil have det. Bander over mig selv igen.

17.10 Står jeg med føntørre i den ene hånd og mascara i den anden, lægger makeup og ødelægger mine strømpebukser, hiver kjolen ned over hovedet, imens jeg anstrenger mig mit yderste på at blive anstændig at se på.

Samtidig med er verdens sødeste mor i færd med at pakke mine kager i transportabele-kageboxe. Hun hjælper mig ud i bilen med dem. Jeg vaklende med store støvler på, kage i en hånd og stiletter i den anden hånd.

17.30 Jeg har efterladt køkkenet i KÆMPE rod, med et løfte om at rydde op i morgen. Tjekker makeup i bagspejlet inden jeg køre.

17.55 Ankommer til festen - tjekker lige facebook på telefonen, og mig selv i spejlet inde jeg går til fest. Yes! Jeg er i god tid... Totalt overskudsagtigt. Det starter først klokken 18.


After Eight lagkage

Jeg lære det aldrig, jeg bliver aldrig voksen! Det der med at være i god tid altså.

4 kommentarer:

  1. Jeg er enormt imponeret over, at du kunne nå at lave 5 kager + en bestillingskage på så kort tid, men kunne ikke lade være med at grine lidt, da jeg læste om din dag. Skal vist være glad for, at jeg er lidt bedre til at planlægge mine kager;-)

    SvarSlet
  2. Årh, hvor ser de altså gode ud alle sammen, det må have været noget af et arbejde! :D Men sikke da et resultat.

    - Anne

    SvarSlet
  3. Imponerende, ved slet ikke hvordan jeg ville komme igennem sådan en dag. Godt jeg havde forberedt mig - faktisk i endnu bedre tid end din tidsplan ;-)

    SvarSlet
  4. Vil også tilslutte mig " imponerende at du alligevel kunne nå det hele" koret. Jeg forsøger mig også hver gang med en tidsplan, jeg aldrig kan overholde ;)

    Christina

    SvarSlet