Den her kage er åbenbart (!?!) blevet et ret så stort hit hjemme hos min familie, den er allerede bagt 3 gange på 5 dage.
Fruit cake eller Plumkage har ellers sådan et dårligt ry med at være aaaaalt for tung og kedligt. Mange gyser bare ved tanken om ordet fruit cake, med tanke om alle de tørret frugter. Jeg syntes den er alt andet end kedelig, og kagen kan varieres med alle de forskellige frugter som kan tilsættes, samt bruge ingefær, nelliker og/eller andet krydderi i dejen. Så helt ærligt, drop fordommen og prøv kagen.
PlumKage
22 cm springform - 160*C i 1 time250 g smør
250 g farin
250 g æg (ca.5 stk)
250 g mel
10 g kanel
300 g blandet tørret frugt (rosiner, appelsinskal, abrikoser, dadler, kirsebær, blåbær o.s.v.)
Det kan være en fordel at have alle ingredienserne i rum temperatur, da det ellers kan skille. Tag gerne æg ud ½ time før de skal bruges, og det samme gælder smør.
Smør og farin røres sammen luftigt og til det lyst. Æg tilføjes lidt af gangen, hvor det bliver rørt godt ind i smør-farin massen, så det ikke skiller.
Tilsæt melet og kanel og rør det lige sammen.
Den tørre frugt som lige er blandet med et par spsk mel, vendes i.
Jeg har bagt denne kage tre gange. Den første med 185 g rosiner, 60 g appelsinskal og 60 g tørret abrikoser.
Den anden brugte jeg rester fra julen, tørret frugt som havde ligget i rom lage i et par måneder. Tredje gang doblede jeg frugt indeholdet til lige knapt 600g, og den kan sagtens fungere med mere frugt. 300g er bare en rettesnor.
Bages i en smurt bageform på 160*C i 45 minutter til 1 time.
Den bliv smurt op med abrikos marmelade, og huller blev lappet med fondant og derefter overtrukket med mørkerød fondant. Sprøjeglasur gejlet er jo en af mine store lidenskaber indefor kage pyntning!
Den har lige fået et touch of gold som er malet på med rom og guldstøv.
Hold nu da helt fast, hvor er den FLOT! Det er længe siden jeg har set så flot en kage! Jeg er også helt pjattet med lambeth-kager, men kan godt se, at jeg bestemt ikke har dine evner :o)
SvarSletWauw..... Du er go til det der sprøjte gajl... ;) love... It..
SvarSlet