tirsdag den 12. november 2013

{ Spejl blank glaze }

Jeg er forelsket... Jo det er jeg altså. Mit hjerte er faldet for denne spejl blanke glaze til kager, det ser så fantastisk indbydende ud. *SUK*

Tidligere opskrifterne jeg har, har været lidt for kompliceret efter min smag, så det endelig lykkedes mig at finde en som var 'Soooooooo eeeeeeeeeasy', klappede jeg i mine små konditor hænder og hoppe boblede af glæde indeni. Den er tilmed idiot sikker! Altså når man overholder reglerne.







Glaze

til ca 1 kage

100 g fløde
150 g sukker
175 g glukose sirup
90 g vand
10 g gelatine pulver
50 g kakao

Den er faktisk ret nem denne her opskrift, der skal bare lige tage nogle ting som man skal gøre før den opskrift lykkes.


  • Kagen skal være fuldstændig glat på ydersiderne, du vil kunne se hver eneste bule, bump og revne med den her glaze.
  • Kagen skal være frossen på ydersiden. - Det skal den bare! Så sætter glasuren sig lige med det samme.
  • Skal ikke piskes! Piskning giver bobler. Det tænkte jeg over lidt for sent, og fik lidt luft bobler med, dette kan uheldigvis reddes lidt ved at sigte det et par gange med en fin-masket si.
  • Glazen skal laves dagen før den skal bruges.


Pulver gelatinen drysses i koldt vandet og røres sammen. Lad det stå og trække så det bliver en fast gele.

Husk ikke piske, det giver bobler. Ordet er SI

Sukkeret og fløden kommes sammen i en lille kasserolle og koges op til det bobler. Glukosen tilsættes og røres med ud. Herefter det geleantine som nu er blevet fast røres ud så det er glat.


Kakaopulver sigtes deri. Derved undgår du kakaoklumper. Rør godt imellem.


Som på mit billede, er der en del luft bobler. Sig det hele en enkelt gang for eventuelle kakaoklumper, inden det stilles i køleskabet natten over.


Dagen efter skulle det gerne være helt glat og fast. Hvis der for mange urenheder kan det øverste lag skrabes væk. 


Jeg varmede den op i mikroovnen via et par omgange hvor jeg rørte imellem. Ca 30 sekunder imellem hver omgang, og ca 4 min i alt. Jeg endte med at sigte min glaze to gange, for at slippe for de mange bobler.
Den skal være godt lun og flydende. Ligesom kærnemælk/koldskål konsistens. 


Kagen her er taget ud fra frys, og de små revner og grimme kanter er rettet til med en varm kniv. Den er stillet på en høj skål, på et fad for at glazen kan løbe ned over.


Langsomt hældes galzen henover kagen. Sørg for det kommer helt ned over siderne, da man ikke kan rette det til bagefter.


Lad det løbe af og ret så undersiden med en platkniv eller andet ligende.


Kim - min ellers så nydelig og dygtige konditor kollega, er ham som spejler sig i den kage som vi har opfundet. Den hedder "Hot Chokolat" (Kim's geniale ide) hvori kagen består af mandel-bunde, karameliseret brændte mandler med chili, en karamel-chokoladeindlæg også med chili. En blød chokololade mousse omgiver det hele, hvor til sidst en glaze til at afslutte med.



Den svære del kommer nu. At løfte den væk! En balance-gang kan det gøres med to platknive. Man kan stadig ikke røre kanterne, og hvis man forsøger giver det mærker. Det ikke 100% lykkedes mig, man kan stadig se lidt buler og kanter. Næste gang må jeg være lidt mere grundig.



Lad den stå som den er, eller pynt den efter hvad du har og kan finde på.


 -Hot Chokolat -
Mandel-bunde, karameliseret brændte mandler med chili, en karamel-chokoladeindlæg med chili. Blød chokololade mousse, hvor til sidst the glaze til at afslutte med.

Vores "Hot Chokolat" blev pyntes med chokolade, mandler og mini-chilier - som man for Guds skyld ikke skal spise!


5 kommentarer:

  1. Helt vildt flot effekt det giver! Kan man lave det i farver, altså en version uden cacao?

    SvarSlet
  2. Wau den er flot, har aldrig prøvet at lave en glaze men får da helt lyst til det :-D

    SvarSlet
  3. Er det muligt at lave en glaze med hvid chokolade?

    SvarSlet
  4. Hvor lang tid kan den holde sig? Kan man lave og pynte kagen dagen før?

    SvarSlet
  5. Hvor køber man gelatinepulver henne?

    SvarSlet