søndag den 24. november 2013

Chokolade Brownie

Yekes! Har du nogensinde fået en tøøøøøøøør brownie? Ikke lækkert vel? En god brownie skal være saftig og snasket i midten - på den gode måde altså. Jeg glemte min i ovnen i 10 min (!?!) Jo død og kritte altså, men hev den ud og kun kanterne er en smuuuuule tørre. Indeni er den stadig perfekt. Den kan næsten ikke gå galt. Så skal du edder mane gøre dig umage!
Jeg elsker denne her opskrift. Endnu den bedste brownie jeg har fået! Og det ikke så lidt...




Brownie

30x35 form - 180*C - 25min

250 g smør
250 g mørk chokolade
4 store æg (220g)
190 g sukker
190 g farin
125 g mel
1 tsk bagepulver (5g)
½ tsk salt (3g)
100 g hasselnødder
100 g mælkechokolade


Det er ret så simpelt. Smelt smør til det bobler og smid den hakkede mørke chokolade deri. Jeg bruger flittigt min mikroovnen til dette formål. Hvis chokoladen ikke smelter helt i smørret, kom den i mikrooven igen, til det komplet smeltet. Rør det ud så der ingen klumper er tilbage og det må gerne være varmt.


Sukker, farin og æg piskes skummende i en skål for sig selv. Ikke overdådigt meget, bare let luftigt.


Hæld den varme chokolade-smør blanding ned i og pisk det en gang mere. Tilføj de tørre ingredienser som mel, bagepulver og salt. Pisk det sammen det det er ensartet.


Nødder tilsættes. I det her tilfælde har jeg brugt hasselnødder, det kan meget vel være alle mulige andre slags nødder. Samt 100g groft hakkede mælkechokolade. Vendes bare rundt.


I en dyb form, som måler 30x35 cm, foret med bagepapir hældes hele massen i. Bages i ovnen ved 180*C i ca 25min. Den skal stadig være klæg i midten, dog ikke rå! Præcis som en god brownie skal være.



Tricket er nu at den skal i køleskabet eller endnu bedre; fryseren NATTEN OVER.! Den er nemlig bedst dagen efter. Personlig syntes jeg den har rigtig godt af en tur i fryseren.


Efter en tur i fryseren, skæres den i mundrettede stykker og spises med fornøjelse.



5 kommentarer:

  1. TAK! jeg sad netop og endevendte netter efter en god brownieopskrift. Jeg har lovet at bage brownie til 56 pers. for en veninder på fredag ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. God fornøjelse :D
      Husk den må meget gerne være daggammel, og bedre efter en tur i fryseren! Ikke ret mange ting man ellers siger det til ;)

      Slet
    2. Hov hvor meget mel skal der i :) haha ja daggammelkage! Brownie er en sjov fætter

      Slet
  2. Lækker opskrift!

    Jeg rettede følgende i den:
    100 gr. hvid chokolade frem for nødderne.
    200 gr. mørk chokolade - manglede de 50 gr.
    150 gr. lys chokolade - for at gøre op for det manglende mørke chokolade.

    Den kan godt bages i en almindelig bageplade, den bliver lidt flad, men stadigvæk lækker!

    SvarSlet