onsdag den 6. juni 2012

Chokolade is med karamel



Chokolade is

100 g mørk chokolade - hakket
½ dåse kondenseret mælk
2,5 dl piskefløde
4 dl mælk
4 æggeblommer
1 tsk vaniljesukker 
nip salt





Karamel

½ dåse kondenseret mælk
2 dl fløde

Æggeblommer piskes lige sammen med vaniljesukkeret - som by the way - er hjemmelavet, og derfor en del mere koncentreret end købt vaniljesukker. 



Og så over til det jeg let kom til at springe over sidst da jeg jeg lavede chai is, nemlig den del med at lave en creme med æggeblommerne og mælken. Det faktisk super let, når man har fået det lært.

Mælken koges op, hældes langsom i æggene, piskes, tilbage i gryden og over blusset igen imens der røre på middel varme.



Så længe at mælken stadig skummer som den gør på overstående billede, er den ikke blevet en creme, og der røres fortsat i den.


Så snart boblerne begynder at forsvinde fra mælken, skal den af blusset! Den må under ingen omstændigheder koge! Så får du rør-æg i cremen, og det er bare ikke lækkert.


Skynd dig at smide chokoladen i, rør den ud sammen med ½ dåse kondenseret mælk + salt. Over i en beholder og rør fløden i, film over og stilles i køleskabet til den er fuldstændig afkølet, inden den skal en tur i maskinen.



I ismaskinen i ca. 30 minutter. Allerede efter 10 minutter kan resultatet begynde at ses. Men den skal være mere fast. Tiden løb dog fra mig og den nåede kun 20 min i maskinen. 


Jeg har af 3 omgange hældt jeg isen i en beholder og et lag med karamelsovs imellem.


Karamel sovsen er lavet på den resterende ½ dåse kondenseret mælk.


Den halvdel er kommet i en kasserolle over mellem-høj varme og røres indetil den er gylden og tyk. Herefter er 2 dl fløde tilsat og rørt sammen og sigtes fri for eventuelle klumper over. Afkøles inden den hældes imellem chokolades-isens lag.


Den karamel der ikke kom i isen blev lige opvarmet i mikrovnen og hældt henover lige inden servering...



1 kommentar:

  1. Ah lækker Is, du har lavet der, får helt lyst til is nu, måske i en omgang kakao. Ha en dejlig dag!

    SvarSlet