Der går efterhånden længe imellem jeg får lavet nogle kager, som kommer på bloggen, men her den næste tid er der det jo konfirmations tid og derfor en del.
I dag er det dog sølvbryllup. Det var en "hey... Kan du ikke lige lave en kage?" - sådan dagen før agtig da jeg besøgte veninden.
Jeg endte op med at lave kakao-bunde, kokos-creme og appelsin-abrikos marmelade.
Netto (undertegnedes favorit butik) havde tilbud på fløde og mælk, og det sådan ret heldigt når der skal koges creme.
Kokos-creme
1 dåse kokosmælk (400g)
1 dl mælk
80 g sukker
1/2 vaniljestang
2 æg
4 husblas
50 g majsstivelse
250 g piskefløde
Appelsinen-abrikos - købt i Netto. Ind imellem må man overgive sig, når der lidt travlt.
2 x Lagkagebunde med kakao - Basis opskrift
Havtorn-sirup med citron
Chokolade grene og fondant blomster
Kokos-creme:
Fra vaniljestangen skrabes kornene ud. Korn, æg og majsstivelse piskes sammen i en skål.
Selve stangen af vanilje, kommes op i en gryde med mælk, kokos, sukker. Det koges op.
Når kokosmælken koger, hældes ca 1/3 hen i æggene. Det piskes lige sammen.
Derefter hældes ægge-massen tilbage i den resterende kokosmælk i gryden, hvorefter det koges op til det tykner, under omrøring.
Udblødet husblas blandes i den varme creme. Ikke kogende! Bare lunnig røres med så det smelter. Det hele hældes i et fad, dækkes med husholdnings film og sættes i køleskabet indtil det koldt.
Når det koldt, piskes det igennem og piskefløden piskes til skum og vendes sammen med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar