lørdag den 3. december 2011

Min første kærlighed...

Kan i huske Jul På Slottet,  med den smukke prinsesse Miamaja og Prins Valentin?



Årh suk! Valentin var min første jule-kærlighed. Hvem husker ikke den lækre mand på sin hvide hest? Hvem mindes ikke hvordan, han redder Miamaja fra storm og slud? Og lækrest af alt, hvem husker ham ikke siddende lænket hos Kristoffer Tårngemmer?


For mig er julen intet uden den julekalender. I år er det 25 år siden den kom første gang, og derfor syntes jeg den fortjener et gensyn. Ikke mindst "Det sørme, det sandt, December"!



Jul på slottet: Et rigtigt juleeventyr med nisser, prinser og prinsesser. Der var - måske - engang en konge, der boede på et lille slot sammen med sin datter, prinsesse Miamaja. Hans land var i krig med nabolandet, Montania, og krigen kostede mange, mange penge. Kongen kunne se, at der ikke blev råd til julegaver, så han blev nødt til at slutte fred, men Montania krævede den tykke konges vægt i guld! På bunden af slottets skatkiste var der kun en håndfuld guldmønter tilbage og kongen kunne kun betale sin gæld af, ved at gifte sin datter, prinsesse Miamaja, bort til prinsen af Montania.
Det ville Miamaja dog ikke finde sig i og sammen med Sibbe, låser hun sig inde. Med hjælp fra den flotte jæger Valentin og alle nisserne går hun alle slottets regnskaber igennem ved hjælp af en kugleramme.
Men kan det lykkes hende, Valentin og nisserne at finde frem til alt det guld, der kan redde hende fra at gifte sig med prinsen af Montania og bliver der overhovedet råd til julegaver?

Sidste års honning-kage hus.

Imorgen vender jeg tilbage med mit projekt; honningkage-hus! Samt 2. søndags i advents gaven...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar