torsdag den 1. juli 2010

Tour De Jylland: day 5.

Skagen - Grenen - Vejle

Så blev det torsdag og solene skinned igen fra en skyfri himmel. Vi havde planlagt at bruge hele dagen i dette område. Som sagt som gjort.

Vi lagde ud med at køre til den tilsandet kirke, som blot lå 1km fra campingpladsen, det var lidt af en gåtur at nå derud, og egentlig ikke helt så imponerede som jeg troede, dog stadig sjovt. Igen gik hr. Wamsler i krig med sit kamera, tog lidt billeder af alting han kunne se... Han er en sød nørd! ...

Vi trillede tilbage mod Skagen by, men inden vi kom så langt, var der Skagens højeste punkt, nemlig Flagbakken, som vi også besteg. Det var et flot syn ud over det hele. Dog er jeg i så dårlig kondi at det tog mig et par minutter at samle mig sammen og kigge på udsigten, frem for at gispe efter vejret.

Vi nåede det centrale Skagen, hvor vi på gåben gik rund og udforskede det hele. Vi var så heldige at Skagen Festival startede netop denne, samtidig med industri-ferien lige var begyndt - der var en masse mennesker i hele byen.

Vi osede lidt rundt i de forskellige kunst-butikker, som Skagen har så mange af. En lille souviner blev det også til, nemlig et lille fyrtårn i keramik.

Efter en kølig iskaffe, kom vi i en delikatesse forretning med specielle oste. Hr. Wamslers far, hr. Wamsler Senior er lidt af en oste-mand, og har engang haft sin egen rullende oste-forretning. Skagen har så en ost, som ikke findes andre steder og kun forhandles her, nemlig Vesterhavsosten fra Thise. Osten blev købt, det samme blev en platte med lidt forskellige oste som vi ville spise til frokost.

Hr. Wamsler Senior's ost blev lagt i bilens køleboks og vi begav os mod Grenen hvor vi havde planlagt frokost. Tæpper, frokost, vand blev pakket gav vi os ud på en travetur.

Den meget berømte Sandorm kørte dog, men vi syntes at vi lige så godt kunne tage traveturen derud. Igen var der længere end vi regnede med, men pyt! Godt 200 meter fra Grenes spids, slog vi os ned med tæppe og nød vores medbragte oste til frokost.

Gårturen ud til Grenen gik hurtigt, og efter at have stået med et ben i Kattegat og det andet i Vesterhavet, travede vi tilbage til bilen, lige i tids nok til vores p-pillet udløb.

Vi skulle ellers have spist på en fiske-restaurant heroppe inden vi kørte mod syd igen, men klokken var ikke mange og vi havde lige spist ost, derfor besluttede vi bare at køre derudaf og finde en restaurant når vi nåede Vejle. Vi fandt Vejle City-Camping, som nok var den mindste campingplads vi havde været på indtil nu.

En lokal italiensk restaurant, blev hvor vi spiste til aften, hvorefter vi gik en tur langs havnen og så "Bølgen i Vejle", de arkitekttegnet huse af Carl Bro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar